Den store nyhed i denne uge er at Prince (på billedet) vil lave en håndfuld sjældne festivalbesøg over sommeren. Kunstneren med en forkærlighed for lilla har planlagt tre europæiske optrædener denne sommer. Han vil være hovednavnet ved Roskildefestivalen og Frankrigs Arras Main Square (2-4. juli) før han optræder i festivalparken i Werchter i Belgium den 10. juli.
Latitude har føjet en vifte af nye bands til programmet som allerede omfattede navne som The Horrors, Belle & Sebastian og The xx. Tilføjelserne inkluderer The Feeling, The Coral, Kristin Hersh, Black Mountain, The Big Pink, The Kissaway Trail, Tokyo Police Club, First Aid Kit, Jesca Hoop, Egyptian Hip Hop, Middle East, Joe Worricker, Delta Maid og The Liberty Vessels. Der er også et bredt udvalg af teateroplevelser og komik tilføjet weekenden den 15-18. juli, så kig ind og bliv opdateret på www.latitudefestival.co.uk.
I Japan er der den fantastiske Fuji Rock Festival ved skisportsstedet Naeba. Siden 1999 har festivalen haft et ry for at være en af de reneste i verden, med fokus på genbrug. Programmet omfatter Roxy Music, Scissor Sisters, MGMT, Air, Foals, LCD Soundsystem, Mylo, Them Crooked Vultures, Belle & Sebastian og mange flere over weekenden 30. juli til 1. august. For mere information, kig her: www.smash-uk.com/frf10/news.php
Vampire Weekend starter den årlige omgang Eden Sessions i Cornwall. Kvartetten spiller ved Eden Project den 24. juni, og efterfølges af andre bands der alle er klar til at spille, deriblandt Jack Johnson (26. juni), Mika (27.), Doves og Mumford and Sons (2. juli), Calvin Harris (3.) og Paolo Nutini (13). For mere info, klik på www.edenproject.com
The Lovebox Weekender (15-18. juli) som allerede har annonceret Grace Jones, Hot Chip, Cut Copy og Horse Meat Disco har nu yderligere annonceret Bombay Bicycle Club, These New Puritans, Toro Y Moi og Fenech Soler, og har desuden gjort søndagen til en polysexuel affære ved at indbyde alle nuancer i spektrummet, i partnerskab med Salvation og Gaydar Radio sammen med flashmob voguing, mode-shows og, tja, alt muligt... www.lovebox.net
Kommentarer
Tilføj kommentar