Elisabeth Osl vandt som den første østrigske kvinde den samlede World Cup i cross country.I interviewet fortæller den 23-årie tyroler, hvorfor hun selv var den, der blev mest overrasket – og hvordan den overraskende succes har vendt op og ned på hendes karriereplaner.
Der er nu gået over tre uger siden din triumf i Schladming.Har du forstået, hvad du egentlig har opnået, nu hvor du har fået det hele lidt på afstand?
Jeg kan egentlig stadigvæk ikke helt forstå det. Jeg tager det hele skridt for skridt, og der var kun to løb tilbage inden sæsonafslutningen, før jeg var sikker på den samlede World Cup-sejr. Mit hold havde jo som mål, at de unge ryttere skulle etablere sig i verdenstoppen i løbet af de næste år.Derfor var glæden på holdet over successen endnu større end ellers.
Du kalder dig selv for mediesky og kan bedst lide at nye successerne hjemme hos familien.Hvordan har du haft det med alt postyret omkring din person efter sejren i den samlede World Cup?
Jeg har ikke følt mig rigtigt godt tilpas.På den anden side var den store interesse for min person naturligvis også noget særligt – så meget opmærksomhed får man jo sjældent som kvindelig mountainbike-rytter.
Du er den første østrigske kvinde, der nogensinde har opnået en samlet World Cup-sejr inden for cykelsport. Hvordan føles det at have skrevet sportshistorie?
Det er en helt særlig ære. Men det bedste for mig var at se, at så mange mennesker virkelig glædede sig sammen med mig – helhjertet og ægte.
Hvilke mål sætter man sig, når man allerede har vundet en samlet World Cup-sejr?
Mit største mål er London 2012, de Olympiske Lege er det største for alle sportsfolk. Jeg vil gerne vinde en medalje i London, men det bliver selvfølgelig meget svært. Der er utroligt mange dygtige sportsfolk, og de har alle det samme mål. Men der er stadig lang tid til Legene, og derfor vil jeg fortsat fokusere på World Cup'en – det er der, jeg tjener mine penge.
Apropos det, at du har det svært med succes: I 2003 landede din form efter en sølvmedalje ved junior-VM i en bølgedal, som du selv kalder for det "sportslige lavpunkt i din karriere".
Jeg tror, at jeg i dag er mere moden, end jeg var dengang. Derudover var jeg i år også under et enormt pres, især før det sidste løb i Schladming – og jeg klarede det. Når det går godt, ved man ikke hvorfor – og det gør man heller ikke, når det går dårligt. Så må man ikke blive forkrampet, men skal sørge for at være afslappet.
Efter at alle opgaver faktisk er klaret, skal du så på en velfortjent ferie?
Min oprindelige plan var, at jeg skulle træne i Kirchberg indtil slutningen af oktober og derefter holde pause i to-tre uger. Men lige for øjeblikket driller vejret. Der ligger allerede så meget sne, at man ikke kan køre på mountainbike, men for lidt til at man kan tage på skitur eller løbe langrend. Nu venter jeg et par dage, men hvis vejret ikke bliver bedre, holder jeg snart en pause. Tja, og derefter starter forberedelserne til næste sæson jo igen ...
Kommentarer
Tilføj kommentar