Sven Kueenle.jpg rutgerpauw.com/Red Bull Photofiles

Den tyske professionelle freeskier og flinke fyr Sven Kueenle spændte skiene på i en alder af tre, og blev freeride- og fristyle-skiløber som 16-årig for 10 år siden. Han konkurrerer i øjeblikket ved Red Bull Linecatcher, og hans dokumentar Aestivation er under vejs. Vi kastede et par verbale snebolde til ham.

”Koockley”: Mit øgenavn. Det kommer af den amerikanske udtale af mit navn. ”Kjunlay” ville være tættere på.

”Red Bull Linecatcher”: En festival for freeskiere med stil, som jeg ser meget frem til. Det finder sted i Vars, i de franske Alper, fra d. 9-16. januar. Jeg har forberedt mig grundigt.

”Rejser”: Det er det fede ved mit arbejde. Man lærer forskellige kulturer og mennesker kloden rundt at lære, hvilket er fantastisk. Jeg kunne dog godt undvære de lange flyveture...

”Tidlig start”: Meget hårdt – især om vinteren!

”Succes”: Det ligger alt sammen i detaljerne og i minderne: de dunede driver i de canadiske Rockies eller en blød landing – for mig er det sjældent noget der ender i offentlighedens skue.

”Jomfruelig sne”: En sjældenhed nu om dage.

”Livsfare”: Den er altid en følgesvend, men erfaring og ekspertise holde den på afstand.

”IF3 – International Freeskiing Festival”: Det er som en global familiesammenkomst for alle i freeskiing-verdenen. Vi fejrer overståede projekter og taler om kommende.

”Mausfalle”: (eller Musefælde, dette er en vigtig del af Streif banen i Kitzbühel. Sven lavede en baglæns saltomortale på den som en ekstra forestilling): Klarede den i 2008 og er glad for ikke at skulle gøre det igen.

”Freeskiing til OL”: Jeg har min tvivl. Selvfølgelig ville det føre vores sport frem i medierne og hjælpe til en bedre indtægt. På den anden side kunne det styre sportens frie ånd ind på en for snæver bane. For mig handler freeskiing om at komme ud i den vilde natur, jeg er ikke sikker på det ville forblive sådan hvis det blev en olympisk disciplin.

”Kæreste”: Det er et ømfindtligt emne, da jeg for nyligt lærte hvordan et bristet hjerte føles.

”Snowboarding”: Jeg prøver det en gang om året.

”alpineinitiatives.org”: Et velgørenhedsprojekt stiftet af mine venner fra skiløb. Ved at bygge et børnehjem i Afrika kan vi hjælpe mange børn med at blive i deres hjemland under bedre forhold. Der er investeret meget tid og mange penge i det – hvis du gerne vil støtte os og donere.

”Lindsey Vonn”: Forbandet hurtig på ski! Jeg kunne godt tænke mig at vide om hun kunne følge med mig offpiste.

”Fremtidsplaner”: Jeg har Red Bull Cold Rush i marts, jeg arbejder med udstyrsforhandler og ski-filminstruktør Willy Bogner, og jeg har adskillige andre filmprojekter på vej.
 


Kommentarer

    Tilføj kommentar

    *Alle felter påkræves
    Maximum 2000 tegn må indtastes :
    Indtast ordet til venstre og klik derefter "post kommentar":

    Artikel Detaljer