Abu Dhabi Grand Prix er en lysende vision om fremtiden for Formel 1. Yas Marina er en spændende grand prix bane med fremragende faciliteter og tilsat den glamour og begejstring, som er sportens hjerteblod. Men det ville også have skabt drama, hvis dette løb var blevet afholdt på en parkeringsplads. Mens natten faldt på over den Arabiske Golf, tændte Sebastian Vettel for en præstation og et drive, som lod ham erobre motorsportens ultimative pris.
Red Bull Racing havde allerede vundet som konstruktør, og F1 vendte nu opmærksomheden mod kørernes mesterskab. Fire mænd kastede sig ud i løbet med en chance for at slutte som verdensmester.
“Jeg har intet at tabe; fyrene foran mig har alt at tabe, så for mig handler det bare om at give den gas som altid. De har generelt hurtigere biler end jeg, men det betyder ikke, at vi ikke kan kæmpe om sejren.”
Lewis Hamilton – McLaren
“Jeg er i en lignende situation som Lewis, og det er ret nemt at forstå. For længe siden var der en anden Formel 1 kører, der sagde, at i disse løb er der ingen taktik; den eneste taktik er at give den gas. Sådan har jeg haft det i de sidste par løb, og det bliver ikke anderledes her.”
Sebastian Vettel – Red Bull Racing
“Interlagos resultatet gør, at vi er ansvarlige for vores egen skæbne: med en sejr eller en andenplads har vi ikke brug for flere udregninger.”
Fernando Alonso – Ferrari
“Vi får se, hvordan weekenden former sig, men Fernando ligger bedst. Jeg glæder mig til det.”
Mark Webber – Red Bull Racing
Vettel fortsatte sin form i kvalifikationsrunden og erobrede sin 10. pole position i år. Men Mark Webber klarede sig knap så godt og skulle starte som nummer fem.
“Dette føles rigtig godt. Jeg synes, det var en barsk kvalifikationsrunde i dag. Vi vidste, at det ville blive indviklet, og der var ikke rigtig nogen, der vidste, hvad man kunne forvente. Det var tæt, men det var nok. Vi ligger stærkt.”
Sebastian Vettel
“Jeg regnede ikke med at blive nummer fem, jeg forventede at komme længere op. Men sådan gik det. Stopuret starter i begyndelsen af runden, det slutter ved afslutningen af runden, og det er så her, jeg er. Selvfølgelig er jeg ikke henrykt over kvalifikationen i dag. P3, Q1 og Q2 så OK ud alle sammen, det var den afgørende runde, som ikke hang sammen for os, og det er ærgerligt – men når alt kommer til alt, så ville det ikke gøre mig til verdensmester, hvis jeg var i pole position. I morgen er dagen hvor vi slår os løs, så jeg er stadig perfekt placeret til at udnytte de uheld, der kan opstå, så ødelagte dæk, pit stops, sikkerhedsbiler – jeg kan klare det. Lad os se, hvordan det går.”
Mark Webber
Lewis Hamilton skulle starte i forreste række ved siden af Vettel, med Alonso som nummer tre og Button som nummer fire. Hvis rækkefølgen forblev uændret, ville Alonso løbe med titlen.
“Det er helt sikkert bedre at ligge nummer tre og have Mark på en femteplads end at ligge nummer tre og have Mark på førstepladsen, men jeg tænker, at løbet er i morgen. Lørdag er vigtig, det ved vi godt, men når alt kommer til alt, som vi så det i de sidste par arrangementer – interessante løb – nogle mekaniske fejl, nogle problemer, nogle fejl, så alt det skal vi undgå i morgen.”
Fernando Alonso
© Getty Images
Vettel fik en god start, og det samme gjorde Hamilton, men Alonso tabte en plads til Button. Webber og Massa beholdt femte- og sjettepladsen. Lige før Seb satte sig ind i sin bil, tog han sin elefanthue på med ordet ’MONZA’ stående ned ad siden.
“Min mekaniker [Guillaume ‘Rocky’ Rocquelin] skrev det på min elefanthue. På et tidspunkt i løbet af sæsonen spurgte han mig, hvilket ord der beskriver noget, som gør mig meget glad og får mig til at have det godt? Og et par dage efter vendte jeg tilbage til ham og sagde ’Monza’. Det var der, jeg vandt mit første Grand Prix … løbet var fantastisk – jeg tror, at det er et af de bedste podier, man kan stå på og se teamet Toro Rosso lytte til den italienske nationalsang i Italien. Det er den slags øjeblikke, man aldrig glemmer. Jeg blev overrasket, da jeg kom ind i garagen og tog min elefanthue på, og jeg fik øje på ’Monza’. Jeg tror, at det har lært mig to gange bare at nyde i dag, første gang ved løbet i 2007 og anden gang ved løbet i år, hvor vi gav den gas indtil sidste runde og kæmpede. Jeg betragtede det som et af de bedste løb i år for os, fordi det var ekstremt vanskeligt, og alligevel sluttede vi som nummer fire. Mange tak, fordi jeg havde en god fornemmelse før start.”
Sebastian Vettel
Michael Schumacher snurrede rundt på anden omgang og blev ramt af Tonio Liuzzi. Det var et grimt sammenstød – Schumacher var heldig ikke at blive alvorligt skadet – sikkerhedsbilen kom på banen.
“Jeg kom uden for striben, snurrede rundt, og på grund af snavset derinde drejede bagenden af bilen bare rundt. Det er selvfølgelig ærgerligt, for jeg ville gerne have afsluttet sæsonen med et mere positivt resultat, men jeg glæder mig allerede til at kæmpe videre næste år.”
Michael Schumacher – Mercedes
“Det var lige midt på racerstriben. Det var Tonio, som stødte ind i ham, men jeg var heldig at undgå også at blive ramt – det lykkedes mig lige at komme forbi. Det kostede mig en placering, men vi var i stand til at råde bod på det ved at tage pitstop under sikkerhedsbilen.”
Jaime Alguersuari – Scuderia Toro Rosso
Flere andre kørere valgte også at gå i pit, inkl. Nico Rosberg og Vitaly Petrov.
“Vi gik i pit under sikkerhedsbilen, og det var den rigtige beslutning, og bagefter prøvede jeg bare at presse, mens jeg holdt øje med dækkene, for jeg vidste, at planen var at gennemføre til slutningen.”
Vitaly Petrov – Renault
Mark Webber, som havde brug for, at der skulle ske noget, og klemte sig ind mellem Alonsos og Massas Ferrarier, kørte i pit på 11. omgang. Han kom ud bagefter Alguersuari. Ferrari prøvede at dække det med at Massa stoppede på 14. omgang. Han kom ud bagefter Webber og Alguersuari.
“Vi måtte kaste terningerne og prøve med strategien.”
Mark Webber
“Vi besluttede at gå tidligt i pit og blive foran Webber, men vi klarede det ikke, og så sad vi fast i trafikken under næsten hele løbet.”
Felipe Massa – Ferrari
© Getty Images
“Vi havde en rigtig god hastighed, så vi kunne blive foran Felipe Massa. Han kom aldrig tæt nok på til at overhale mig. Det var svært, for man kan ikke tillade sig at lave selv en lille fejl.”
Jaime Alguersuari
Ferrari forsøgte sig så med en dobbeltdækning, Alonso gik i pit på 15. omgang og kom tilbage lige foran Webber – som havde overhalet Alguersuari – men bagefter Petrov.
“Set i bakspejlet ville det have været endnu bedre ikke at gå i pit så tidligt – men det er let at sige sådan, når man kender alle kendsgerningerne.”
Fernando Alonso
Oppe foran gik Hamilton i pit på 24. omgang, Vettel på 25. omgang. Helt afgørende kom Vettel ud foran Robert Kubica, Hamilton efter ham. Vettel var i stand til at slippe væk fra kampen mellem Renault og McLaren og genvandt til sidst føringen, da Button gik i pit på 40. omgang.
“Jeg kunne matche Sebastians hastighed i den tidlige del af løbet – men efter mit pitstop var jeg fanget bag Robert. Det var bare umuligt at komme forbi ham – han lavede ingen fejl – så det var ikke muligt at genoptage mit angreb på Sebastian.”
Lewis Hamilton
Alonsos mesterskab var ved at smutte fra ham: han skulle forbi Petrov og Rosberg for at komme tæt nok på Kubica og Hamilton for at generobre fjerdepladsen, når polakken på et tidspunkt stoppede. Men han kunne ikke komme forbi Petrov.
“Jeg havde en lang kamp med Fernando, men bilen havde en god tophastighed i dag, så jeg kunne kontrollere situationen. Hvis han havde prøvet at flytte sig, ville jeg ikke køre ind i ham, men dertil kom det ikke.”
Vitaly Petrov
“Vi tog en forkert beslutning med hensyn til strategi, og der er ingen grund til at komme med undskyldninger. Vi koncentrerede os for meget om, hvad Mark lavede, og så blev vi fanget i en flaskehals af trafik, og det kostede os titlen. Man kan sige, at vi så for meget på, hvad der skete bag os, uden at se det, der var lige for næsen af os. Det er ærgerligt, for det gør ondt at tabe på denne måde. Det gør rigtig ondt.”
Chris Dyer – chefmekaniker, Ferrari
Vettel vandt løbet med 10 sekunders afstand til Hamilton og Button. Rosberg kom ind på en flot fjerdeplads, Kubica blev nummer fem og Petrov nummer seks. Alonso og Webber blev nummer syv og otte. Alguersuari holdt Massa stangen og blev nummer ni.
“Jeg havde et godt løb i dag. Størstedelen af tiden var det bare et spørgsmål om at holde hovedet nede, selvom jeg kiggede i spejlene nu og dag. Jeg synes, at bilen var fænomenal. Red Bull gav mig vinger. Igen.”
Sebastian Vettel
“Det var et fantastisk løb, og Sebastian gjorde det virkelig godt.”
Lewis Hamilton
GEPA Pictures
Som en lille bonus for sin sejr blev Vettel også kåret til 2010 Formula One Drivers’ Champion som den yngste nogensinde.
“Vi er kede af det, men vi må holde hovedet højt. Vi er Ferrari, og det betyder, at vi er dømt til at skulle vinde, så en andenplads er et nederlag; men det er også en del af sporten, og vi må bare acceptere det. Tillykke til Vettel: han havde den hurtigste bil, og i sidste ende var han den bedste.”
Stefano Domenicali – teamchef, Ferrari
“Jeg vil gerne lykønske Red Bull og deres kørere: hen over sæsonen har de haft noget ekstra, og de fortjener at være, hvor de er i dag.”
Fernando Alonso
“Man må tage hatten af for Sebastian, han har gjort det fantastisk hele året, og han har den rigtige timing til at lede mesterskabet i det sidste løb, og jeg ønsker ham tillykke med verdensmesterskabet af hele mit hjerte.”
Mark Webber
“Tillykke til Red Bull og Sebastian, som kørte et fremragende løb i dag og fortjener at vinde titlen.”
Peter Sauber – teamchef, Sauber
“Tillykke til Red Bull og Sebastian Vettel for at vinde the Drivers’ Championship. De har været det stærkeste hold gennem hele sæsonen, og Sebastian var den bedste kører, og derfor fortjener han titlen.”
Franz Tost – teamchef, Toro Rosso
“Stort tillykke til Sebastian for hans store sejr og for at vinde titlen i dag. Det var ekstremt godt gået.”
Michael Schumacher
"Jeg er så glad for den måde, som Sebastian kørte på i dag. Det, at vi klarede det uden teamordrer, og det, at det til syvende og sidste var den bedste mand, som vandt – sådan skal det være.”
Christian Horner – teamchef, Red Bull Racing
“Jeg skal med til Red Bulls party i aften, og jeg forestiller mig, at der nok skal blive fest og farver. Men jeg skal holde hovedet koldt og forlade festen tidligt, for jeg skal optræde som DJ mellem kl. 3 og kl. 5. Det bliver godt. Du skulle tage og komme!”
Jaime Alguersuari
“Vi skal nyde dette øjeblik, for det er vores øjeblik. Løbet begyndte i dagslys, og jeg tror på en måde, at det også vil slutte i dagslys …. hvis du forstår, hvad jeg mener.”
Sebastian Vettel
Og det var alt om 2010. Fem kontinenter, 19 løb, mange gys, et par forspildte chancer. Fem kørere og tre teams førte i deres respektive mesterskaber, men til sidst var en rekord på 15 pole positions, 20 gange på podiet og ni sejre nok til at sikre Red Bull Racing begge titler. Teamet vil nyde en lang og velfortjent hvilepause, før testen til 2011 begynder. I morgen.
© Getty Images
Vil du læse mere?
Abu Dhabi Grand Prix i billeder
Hør Sebastian Vettel og Mark Webber på Red Bull Racing podcast,
Meld dig ind i Red Bull Racing community og Toro Rosso community
Kommentarer
Tilføj kommentar