Black Golds brændende ambition

© Red Bull Records © Red Bull Records

Brooklyn Duoen Black Gold er klar til at invadere Europa med deres debutalbum Rush. Trommeslager Than Luu fortæller os om de blodige slag, brændende studier, og alt det han og bandmakker Erick Ronick har måttet gennemgå indtil nu.

Jeres album Rush udkommer i Storbritannien til oktober. Klar til at overtage Europa?

„Ja, som vilde musikalske indtrængere.“

Hvad er de første tre ting, der kommer op, når du tænker på Storbritannien?

„Karryretter, Beatle-støvler, mere karry...“

Hvodan mødtes I?

„Vi mødtes gennem en musikalsk Kirsten Giftekniv, der hed Jacob (som vi begge har kendt i flere år). Det var rock ved første blik.“

Selv hvis I tilføjer flere musikere til jeres live setup, er I stadig en duo, ikke?

„Ja, vi er en duo. Vi ved godt, at vi er et lidt usædvanligt rockband...“

Er I flerinstrumentalister?

„Jep, det er vi. Vi spiller i hvert fald flere instrumenter på albummet. Jeg spiller trommer og guitar, mens Erick spiller keyboards og slagtøj.“

Hvor indspillede I albummet?

„I studier, der alle siden er blevet ødelagte. Nej, jeg driller – vi indspillede på Elias Arts Studios og Red Bull Studios, og et studie der faktisk blev ødelagt, efter vi indspillede der. Tragedier synes at følge os...“

Titlen er Rush. Henviser det til den måde I blev nødt til at indspille albummet?

„Nej, vi tog os god tid og det var stressfrit, med undtagelse af ødelæggelsen, selvfølgelig. Rush handler mere om op og nedture.“

Kan du huske den nat I færdiggjorde pladen? Fejrede I det sammen, eller var I på det tidspunkt så trætte af hinanden, at I måtte tage på særskilt ferie den næste dag?

„Det sidste. Ikke at vi var trætte af hinanden, men det var hårdt at mixe albummet, og mixing-kampe er blodige.“

Teksterne på jeres single „Plans And Reveries“ synes at handle en masse om drømme, skuffelser og håb. Noget selvbiografisk i det?

„Det er delvist biografisk, faktisk – men det er baseret på en vens historie, som tog varme stoffer på en kold nat.“

Hvilke plader lyttede I til, da I indspillede albummet?

„Vi lyttede til en masse Chic, gammel soul, Bowie, Motown, fransk og norsk pop, Michael Jackson, og så meget andet. Med hensyn til beviser på pladen, vil omhyggelige lyttere finde de hemmelige beskeder.“

Jeres plade udkom i Amerika i februar i år... hvad har I lavet i mellemtiden?

„Vi har været på tour, skrevet og udforsket. Vi har indspillet tre sange til vores næste album allerede, og de er fede!“

I bor i Brooklyn, et område som musikjournalister elsker at kalde det mest spændende sted på jorden, fordi al den friske musik kommer derfra i øjeblikket...

„For at være ærlig, synes vi, at Brooklyn-hypen er latterlig. Der er gode musikere overalt og folk lægger for meget vægt på den slags shit. Hvis du pressede mig, ville jeg sige, at den sejeste og mest real musikscene findes i de fjerne Appalacher...“


    
"Plans & Reveries"


 

 


Kommentarer

    Tilføj kommentar

    *Alle felter påkræves
    Maximum 2000 tegn må indtastes :
    Indtast ordet til venstre og klik derefter "post kommentar":

    Artikel Detaljer