Bonhomme (c), Lamb (l) and Besenyei (r) celebrate on the podium Getty Images for Red Bull Air Race

Forsvarende mester Paul Bonhomme fra Storbritannien vandt det første Red Bull Air Race i 2010 sæsonen i Abu Dhabi i lørdags efter en hård kamp i brændende varme.

Bonhomme afsluttede lige foran landsmanden Nigel Lamb (anden) og Ungarns Peter Besenyei (tredje) i et begivenhedsrigt løb på den Arabiske Golf. Østrigs Hannes Arch sluttede på en skuffende 11-plads, efter at have præsteret den hurtigste kvalifikationstid i fredags.

Arch, som vandt Abu Dhabi sæsonåbningen sidste år og var favoritten efter han vandt det ene kvalifikationspoint i fredags, blev diskvalificeret fra Top 12 runden på grund af farlig flyvning, hans første og eneste flyvning. Mange andre frontløbere røg også tidligt ud på en dag med mange forstyrrelser i form af diskvalifikationer eller tekniske problemer. Med temperaturer på over 40 grader og den hårde ørkenvind der pludselig skiftede retning blot timer før løbet, blev åbningsrunden for 2010 sæsonen over den Arabiske Golf en af de mest udfordrende løb i Red Bull Air Race World Championships seks-årige historie.

Michael Goulian tog en stærk fjerdeplads, men amerikanerens dag endte alligevel skuffende, da han ikke var i stand til at flyve i den sidste af fire runder på grund af tekniske problemer. Canadas Pete McLeod, en nybegynder sidste år, nåede en ny højde i hans karriere med en femteplads. Australiens Matt Hall gav en god præstation og var på vej til en plads på sejrsskamlen, men blev også nødt til at trække sig ud før Super 8 runden med et teknisk problem der reducerede ham til en ottendeplads.

"Det var en god start på et nyt år,” sagde Bonhomme, som vandt 12 point for hans 12. karrieresejr – og fjerde i de sidste fem løb tilbage til sidste sæson. Bonhomme var, som de andre veteraner Lamb og Besenyei, herre over de vanskelige vejrforhold, og forholdt sig rolig på trods af det stor tryk.

"Det er fascinerende hvad vi har set i dag. Vinden skifter retning, og den sorterer piloterne. Temperaturen er også en faktor. Det er svært at holde koncentrationen under de forhold. Jeg tror ikke det er et tilfælde (at løbets mest erfarne piloter stod på sejrsskamlen). Erfaring er til gavn på dage som denne. Man skal holde øje med hvad der sker og spille sine kort rigtigt.”

Lamb og Besenyei, som begge havde haft lidt vanskeligheder under træningen i mildt vejr tidligere på ugen, vågnede op til dåd, da de konfronteredes med varmen og de uforudsigelige sandfyldte ørkenvinde.

"I dag handlede det om flyvetaktik og strategi,” sagde Lamb, og tilføjede at han håbede at kunne gøre en vane ud af at få en plads på skamlen, efter en tilsvarende andenplads i Barcelona. ”Det ville være en glimrende vane. Men man skal ikke regne med det bliver let. Der er mindst 12 piloter i år, som alle har præsteret tider inden for få sekunders afstand. Det bliver en meget interessant sæson.

Arch var tydeligvis oprevet over diskvalifikationen. ”Jeg har ingen anelse om hvad det var stewarderne så,” sagde Arch. ”Det var en almindelig situation i et løb. Den slags domme er et problem for sporten. Det vil have en negativ effekt på verdensmesterskabet.”

Det første løb i 2010 sæsonen var også lærerigt for de to begyndere. Martin Sonka fra Tjekkiet, som fejrede hans 32-års fødselsdag med en stærk præstation i kvalifikationsløbet i fredags, fik 20 strafpoint i lørdags og endte på en 13-plads. Brasiliens Adilson Kindlemann havde et endnu mere begivenhedsrigt løb og samlede 28 strafpoint, heraf 12 for at ramme to air gates.

 


Kommentarer

    Tilføj kommentar

    *Alle felter påkræves
    Maximum 2000 tegn må indtastes :
    Indtast ordet til venstre og klik derefter "post kommentar":

    Artikel Detaljer