Indspilningen af Disintegration af The Cure, som genudgives denne uge, var så problemfyldt at pladen nær aldrig var blevet lavet. Men i sidste ende etablerede Disintegration bandet som et af de største i verden.
Efter 1987's Kiss Me turné, var bandet blevet enormt populær, men desværre begyndte der at opstå interne stridigheder. Forsangeren Robert Smith var ved at være træt af, at det originale band-medlem Lol Tolhurst gik mere op i at feste and at lave musik.
Efter turnéen fyrede Smith Tolhurst, flyttede til London, og sank hurtigt ned i en depression styrket af et stigende LSD-forbrug. Han var noget nedslået over at bandet var ”misforstået,” og begyndte oprindeligt optagelserne der blev til Disintegration som et solo projekt. Til sidst besluttede han dog at indspille sangene med bandet, og det blev deres største sællert internationalt og sikrede deres gennembrud i USA.
Disintegration genudgives i denne uge som et sæt med 3 cd'er, udvidet med live albummet Entreat samt særlige optagelser, demoer og b-sider – hvad der oprindeligt var ganske godt er blevet endnu bedre.
Disintegration er ikke det eneste album der blev skabt under problematiske forhold, så lad os præsentere et par andre klassiske album der kom til verden under tilsvarende ubehagelige forhold.
Sly & The Family Stone – There’s A Riot Going On
Efter at have opnået enorm succes med en række strålende og fede album som Stand!, og et koncertmæssigt højdepunkt i Woodstock, skulle Sly Stone frembringe et nyt album for pladeselskabet, men forfaldt i stedet, sammen med resten af bandet, til en diæt af PCP og kokain, blev involveret i den militante Black Panther bevægelse, købte et hus i Bel Air, hyrede nogle uberegnelige “sikkerhedsvagter” og begyndte at blive smågal og fyre band-medlemmerne.
Han lokkede ofte kvinder til studiet i hans luksusvilla med løfter om at de kunne komme med i bandet, og optog deres “input” over bånd med optagelser som Running Away, hvilket forklarer dennes lidt mudrede og slidte produktion. Da albummet blev udgivet i 1971, trods en blandet kritisk modtagelse, røg både albummet og singlen Family Affair ind blandt toppen af hitlisterne, selv om skaden var sket og bandet begyndte at gå i opløsning.
Fleetwood Mac – Tusk
Det kan ikke have været let at være med i Fleetwood Mac. Først er man et engelsk blues-band, men før man ved af det skal man udskifte bandet i Sugababes-stil med sin egen kone og et kriseramt par. Tilføj den sindssyge succes de fik med Rumours, der solgte i 26 millioner eksemplarer, begynd at eksperimentere med stoffer og sove sammen, og det er næppe overraskende at man ender med et noget skævt dobbelt album med hysteriske råb, eksperimenter med den på det tidspunkt fremspirende new wave lyd, og den sædvanlige galskab, der opstår når ingen vil være i stue med hinanden. Så har du hvad der er kommet til at blive en klassiker, og også Mick Fleetwoods personlige favorit. Den solgte to millioner, hvilket ikke er dårligt, men må have efterladt et overskud på lageret på det tidspunkt.
Oasis – Be Here Now
Efter de astronomiske højder der nåedes med salget af de første to album Definitely Maybe og (What’s The Story) Morning Glory, var Oasis et af de største bands på planeten i 1997, og med Gallagher brødrene, en periode med spændinger, udvandringer fra scenen og andre primadonnanykker, såsom at aflyse USA-turnéen fordi en af dem ikke kunne lide sit hår, eller sådan noget, er det utroligt at Be Here Now kom frem på hylderne overhovedet. Med alverdens stoffer til deres rådighed er det ikke mærkeligt at albummet er blevet udråbt til ”Lyden af Kokain”. I modsætning til andre på denne liste, som er blevet klassikere, solgte denne skive i mange eksemplarer på udgivelsesdagen, men mange af dem dukkede op i genbrugsbutikkerne kort tid efter. Nogen kunne påstå at de aldrig helt er kommet sig siden.
Kommentarer
Tilføj kommentar