King of the Mini Bikes Gustavo Cherro/Red Bull Photofiles

Der var masser af spænding og overraskelser, da Buenos Aires var vært for Red Bulls "King of the Mini Bikes" den 1. oktober. Løbet blev kørt i Recoleta, en af byens mere sofistikerede kvarterer med Evitas gravsted samt mange af byens bedste museer og gallerier.

Men på denne særlige eftermiddag blev turisterne og de lokale porteños forkælet med synet af hårde kampe på minicykler. Selvom støttehjulene blev siddende på, var det næppe nogen børneleg at navigere rundt på banen. Ud af de 45 deltagere klarede kun en håndfuld at blive i sadlen, efterhånden som feltet blev reduceret. Deltager nr. 37, Pedro Gatica, fik æren af dagens mest spektakulære styrt. Efter at have vundet en god bane i lodtrækningen udnyttede Gatica sin fordel ved at føre feltet an, da de nærmede sig svinget, men der slap heldet op.

Han fik fødderne ind i sin minicykel, ramte jorden og fik tre ryttere, der kom bagfra, oven på sig. "Jeg tror, jeg vandt dagens bedste uheld", spøgte Gatica. "Det var noget af en oplevelse. Selvom jeg ligger og roder på jorden, kan jeg i det mindste grine sammen med mine venner".
Efterhånden som konkurrencen udviklede sig, måtte flere og flere deltagere give op samme sted som der, hvor Gatica styrtede. Rytterne startede på den 100 m lange bane øverst på en gangbro og kom op på en imponerende hastighed, før de nåede til banens højresving. Det var i dette sving, løbene blev vundet og tabt.

Men manden, der havde nøglen til det hele, var mekaniker Cristian Apollonio Zekl. Han var hele tiden på mærkerne og skulle løbende reparere minicyklerne mellem løbene. "Jeg nyder at være her", fortalte Zekl ude fra pitten. "Det er helt sikkert noget helt andet end mit almindelige arbejde". I løbet af de første omgange så det ud, som om rytteren med nummer 17, Alvaro Stocker, havde knækket koden. Han kom let og ubesværet igennem til semifinalerne. Aldana Diz Romero var en af de to kvindelige ryttere, der fulgte ham og viste, at det ikke automatisk var fyrene i feltet, der ville blive Buenos Aires' "King of the Mini Bikes".

Desværre for Alvaro og Aldana røg de begge ud i deres semifinaleheats, hvor konkurrencen nåede nye højder i intensitet. Begivenheden var uimodståelig både for de forbipasserende, der var på vej hjem fra arbejde, og for de jurastuderende, der strømmede ud fra det nærliggende Facultad de Derecho. Den eneste lov, der styrede King of the Mini Bikes, var tyngdeloven, og den stak sit grimme hoved frem igen i finalen.
Alles øjne var rettet mod gangbroen, hvor det afsluttende løb blev forberedt. Hvis rytterne skulle bruge mere inspiration til at dreje hjulene på deres minicykler, kunne de se på den 3 m høje tegning af Che Guevaras ansigt på broens beton.

Feltet var efterhånden reduceret til de sidste fire deltagere Gonzalo Diaz, Sebastian Orozco, Lucas Duarte og Patricio Dietrich. Prisen, som en af dem kunne vinde ved mållinjen, var en specialfremstillet Red Bull-cykel med motor. Orozco fik den bedste start og førte på vej ind i svinget.
Bag ham var Diaz og Dietrich tæt på, men med deres blik fæstnet på præmien stødte de sammen og røg af sadlen. Orozco må have bemærket sammenstødet, men så sig ikke tilbage, da han trådte i pedalerne og kørte over mållinjen som første mand.

Duarte undgik forhindringen i svinget og kom ind på andenpladsen, mens Dietrich tørrede støvet af og rullede ind på tredjepladsen. Førstepræmien, cyklen med motor, og trøstpræmierne med Red Bull blev overrakt af den lokale BMX-legende Ricky Roich. Den pensionerede freestyler har været med i konkurrencer over hele verden og anerkendte ånden og beslutsomheden hos dagens ryttere. "Det kræver styrke at presse sig selv maksimalt", sagde den tidligere professionelle rytter. "Disse mennesker blødte i svingene i dag, og alle gjorde et stort indtryk på mig".

null Gustavo Cherro/Red Bull Photofiles
  


Kommentarer

    Tilføj kommentar

    *Alle felter påkræves
    Maximum 2000 tegn må indtastes :
    Indtast ordet til venstre og klik derefter "post kommentar":

    Artikel Detaljer