For ti år siden hørte hanggliderpiloten Jon Durand første gang beretninger om en flyvning, der skulle være så ekstremt smuk, at selve ideen om den fik karakter af noget fra en science fiction-historie. Et helt årtis fantaseren blev endelig til virkelighed i denne uge, efter at Durand fløj ind i hjertet af skyfænomenet, der er kendt som Morning Glory.
For andet år i træk stak Durand og et filmhold af til et af de mest afsidesliggende områder i Australien, nemlig saltsletterne omkring Burketown i Queensland, i håbet om, at den nordlige side af Carpentariabugten på dette rigtige tidspunkt af året ville løfte sløret for en af sine største hemmeligheder. Morning Glory er en tyk rørformet sky, der ofte er 100 km bred og hæver sig to kilometer op i luften, mens den ruller ind i landet med en hastighed på op til 80 km/t.
Og formålet? At blive trukket op foran den fremstormende sky af et ultralite-fly og blive sluppet ind i dens skummende bane for at ”surfe” på denne utrolige bølge og filme resultaterne. Med blot ti dage til rådighed og efter sidste års skuffelse over at skyen aldrig blev dannet, begyndte Durand igen at betvivle sin timing efter fem dages blå himmel i den lille landsby Burketown i sidste uge.
Men pludselig blev Durands ønske opfyldt søndag morgen. ”Da jeg vågnede, føltes vejret anderledes,” sagde han. ”Fugtigere end de andre dage – og det er det, man er ude efter. Da vi nåede ud til saltsletterne klokken ca. 5 om morgenen, var lyset lige ved at bryde frem, og vi så den kæmpestore sky vælte ind.
”Vi havde lang tid til forberedelserne, hvilket føltes en smule mærkeligt, men vi havde øvet det nogle gange, så vi vidste, hvad vi skulle gøre. Det tog ca. 45 minutter til en time, før vi begyndte at bevæge os op mod skyen.” Og da drømmen endelig blev ført ud i livet?
”Helt ærlig – jeg havde set masser af billeder og hørt masser af historier, men det var det mest betagende, jeg nogensinde har oplevet,” sagde han. ”Det var bare en helt utrolig skymur. Den var enorm, og det var en utrolig fornemmelse at flyve på den. Jeg var målløs i luften, og da det endelig sev ind, fik jeg mit livs flyvetur. Første gang var helt sikkert noget særligt.”
Men hvis første gang var noget særligt, skulle den efterfølgende dag bringe endnu mere uforglemmelige oplevelser.
”Jeg vågnede op i mandags, og det første, jeg gjorde, var at kigge på vejrcomputeren,” sagde han. ”Og så så jeg den største Morning Glory-skyfront med fuld fart hen mod os. Jeg vidste, at vi skulle handle hurtigt. Den var tæt på, og med den størrelse, den havde, vidste jeg, at den bevægede sig hurtigt. Vi skyndte os ud på saltsletterne og røg ind i tyk tåge på vejen.”
Ifølge Durand er tyk tåge og stor luftfugtighed et sikkert tegn på, at en stor Morning Glory-sky er på vej, men tågen forringede også holdets chancer for at komme i luften og filme den enorme sky. ”Det var lige før, vi ikke klarede den,” sagde Durand. ”Den var så tæt på, og tågen gjorde det svært for dragonfly-flyet (ultralite) at lette fra lufthavnen.
”Jeg tror, vi var ca. ti sekunder fra at aflyse det hele,” siger han. ”Men til sidst lykkedes det os at komme derop. Jeg kom ud under skyen, og det var simpelthen ubeskriveligt! Skyen var bare enorm. Den var virkelig imponerende. Det mest fantastiske, jeg nogensinde har set.”
Og snart vil alle få mulighed for at se det fantastiske syn, idet betingelserne var optimale til at filme.
”Det hele gik virkelig godt,” forklarer Durand. ”Faktisk fortalte filmens producer mig, at han har rejst hele verden rundt og filmet nogle ret utrolige ting, men at dette her for ham overgår dem alle. Jeg kan kun erklære mig enig!”
I forlængelse af skyens skønhed lurede dog risikoen for, at forholdene foran skyen var mere komplicerede end forventet.
”Det var ret svært at forblive i front, dvs. at holde sig foran skyen,” siger Durand, ”af den ene grund, at den bevægede sig så hurtigt. Jeg vil skyde på, at jeg blev nødt til at flyve over 80 km/t bare for at holde et lille forspring.”
Men efter en 68 kilometer lang flyvning på 1 time og 40 minutter var missionen gennemført, og efter at være landet langt ude i ødemarken begav holdet sig tilbage til Burketown for at se optagelserne og genopleve flyvningen.
”Der hersker ingen tvivl om, at det var en 10 år gammel drøm, som blev ført ud i livet, og det er ekstremt tilfredsstillende,” konkluderer Durand. ”Det var meget følelsesbetonet oppe i luften, og jeg vil huske det resten af livet. Ikke mange får lov til at prøve sådan noget.”
Før nu. Takket være Durand og hans filmhold har alle nu mulighed for at få et tæt indblik i historien om én mands mission om at ”surfe” på verdens største ”bølge”. Det bliver en forrygende oplevelse.
Kommentarer
Tilføj kommentar