Hvert år ender det sådan – til sidst afgøres Formel 1 kørernes mesterskab af tal og spørgsmålet om, hvem der skal gøre hvad for at slutte hvor.
Hvert år ender det sådan – til sidst afgøres Formel 1 kørernes mesterskab af tal og spørgsmålet om, hvem der skal gøre hvad for at slutte hvor.
I år er det mere indviklet end nogensinde før. Red Bul Racings teamchef Christian Horner hævder, at man ikke behøver være raketforsker for at regne det hele ud – men det ville vi nu ikke sige. Det er nok til at få en professor i matematik til at rulle sig sammen til en kugle og hulke sagte – men folk inden for F1 er gjort af et særligt stof.
Red Bull Racing Team valgte at lade Sebastian Vettel forblive forrest i Brasilien, hvilket forbedrede hans chancer, men svækkede Mark Webbers stadigt forbedrede forudsætninger for at vinde mesterskabet, skønt de fleste kommentatorer var enige om, at dette var rimeligt i betragtning af tyskerens seneste præstationer og realistiske chancer for at sikre sig mesterskabshæder. Det spørgsmål, som alle ønskede svar på, var om strategien bliver anderledes i Abu Dhabi? Og hvordan vurderer Ferraris Fernando Alonso sine egne chancer?
”Vi får se, hvor vi kvalificerer os, for indtil da prøver vi begge at få det hele ud af bilen,” sagde Vettel. ”For mig er det ret lige ud af landevejen. Det eneste, jeg kan gøre, er at optimere mit resultat, bruge mig selv fuldt ud … det afhænger selvfølgelig af, hvor de to gutter [Alonso og Webber] er. Man bliver helt sikkert nødt til at tage situationen med i betragtning. Jeg tror, at vi begge [Vettel og Webber] ved, hvordan vi skal agere. Vi har haft nogle situationer, som ikke var typiske, og som vi ikke er særlig stolte af, og det har vi ikke lyst til at gentage. Så punktum.”
“For at gøre en lang historie kort, tror jeg, at det afhænger af, hvordan det ser ud på sidste omgang,” sagde Webber på sin typiske ligefremme facon.
Imidlertid er situationen nu meget enkel for Alonso ..
”Jeg er hundrede procent fortrøstningsfuld! Jeg skal bare slutte som nummer to – for det er lige meget, hvem der vinder i Abu Dhabi, så længe jeg er nummer to,” sagde spanieren. ”Så det vigtigste mål for os er at være i pole position på lørdag og at vinde løbet søndag. Hvis vi ikke kan klare det, fordi vi ikke er hurtige nok, vil vi prøve at blive nummer to. Og så er problemet overstået. Vi ved, hvad vi skal gøre, og det er op til os at erobre titlen.”
Realistiske scenarier
Hvad er de mest sandsynlige kombinationsmuligheder?
- Hvis Alonso vinder eller bliver nummer to, bliver han tredobbelt verdensmester
- Hvis Webber vinder, og Alonso højst bliver nummer tre, bliver Webber verdensmester
- Hvis Vettel vinder, og Alonso højst bliver nummer fem, er Vettel verdensmester
- Hvis Lewis Hamilton vinder, og det ikke lykkes Alonso at score, Webber slutter på højst en sjetteplads og Vettel højst på en tredjeplads, så bliver Hamilton dobbelt verdensmester.
Countback
I det helt sandsynlige tilfælde af dødt løb (det vil sige at mindst to kørere har lige mange point), vil mesterskabet gå til den kører, som har de bedste slutplaceringer i løbet af sæsonen:
- Hvis Webber og Alonso slutter med lige mange point, ligger Alonso forrest med flest sejre
- Hvis Vettel vinder og slutter med samme antal point som Alonso, vil Vettel ligge forrest med en ekstre fjerdeplads
- Hvis Vettel ikke vinder men slutter med samme antal point som Alonso, vil Alonso være mester med en ekstra sejr
- Hvis Hamilton har samme antal point som Alonso, er Alonso mester med flest sejre
- Hvis Vettel vinder og slutter à point med Webber, er Vettel verdensmester i kraft af en ekstra sejr
- Hvis Vettel og Weber slutter à point, men Vettel ikke vinder, vil Webber være mester, fordi han har flest afslutninger som nummer to.
Wildcards
Forestil dig, at alle konkurrenterne har en dårlig dag. Dette sker normalt ikke, men de, der afgør titlerne, har en tendens til at lave med sjove resultater. Forestil dig en god dag for McLaren eller Renault, en DNF (ikke gennemført løb) eller en sen punktering, og så kan der ske hvad som helst…
Vil du læse mere?
- Se frem til den spændende styrkeprøve i Abu Dhabi på vores event side
- Hør hvad alle nøglekørerne havde at sige, efter at det brasilianske løb udviklede sig
- Læs de nyeste blogs fra Sebastian Vettel her og Mark Webber her
Kommentarer
Tilføj kommentar