Selv om de er fra Sverige, mener The Hives at Air & Style burde forlade snees og tage til troperne, selv om det vil betyde en afsked med den medfølgende varme punch... Vi fik et eksklusivt interview med bandet efter deres Billabong Air & Style koncert i Innsbruck.
Det siges at I er rimeligt dygtige snowboardere. Er The Hives et sportsligt band?
Nicholaus Arson: Afgjort.
Chris Dangerous: Jeg har gået til boksning et stykke tid.
Howlin' Pelle Almqvist: Hvis vi spiller i nærheden af et bjerg, vil vi gerne bestige det. Vi er også gode svømmere og skiløbere.
CD: Vi har mange talenter.
I har nu været to gange her ved Air & Style i Innsbruck – I må kunne lide det.
HPA: Første gang vi kom her, blev vi kørt til scenen på en snescooter. Og nogen gav os en suveræn varm vin-punch.
NA: Den primære årsag til at vi kan lide det her, er den varme vin-punch.
Det er ret koldt udenfor...
NA: Ja, som guitarspiller er mit arbejde sgu forbandet vanskeligt nogen gange.
HPA: Det ville være bedre at arrangere Air & Style et sted i troperne. Snowboardere er meget fleksible, tøsne kan ikke være nogen hindring for dem.
Er der andre bands I kunne tænke jer at udfordre på scenen?
CD: AC/DC.
HPA: Ja, de ville være værdige modstandere!
Hvor stor chance tror I I ville have for at vinde?
NA: Jeg vil sige fifty-fifty.
HPA: For ti år siden ville vores chance for at vinde have været mindre, lad os sige 65 mod 35 for dem.
I var for nyligt med til at fejre [Eagles of Death Metals] Jesse Hughes's fødselsdag, ikke sandt?
HPA: Det var ikke hjemme hos Jesse – vi var på turné sammen. Den mand elsker pistoler og taler aldrig om andet. Han elsker at køre ud i ørkenen og skyde vandmeloner. Forhåbentlig kan vi tage ham med os en dag, hvis vi har tid til overs.
I har antydet at I ”sikkert” vil udgive et nyt album næste år. Hvad kan vi forvente?
CD: Det bliver kanonfedt! Og det vil være i butikkerne i 2010 – tror vi.
HPA: Er 2010 navnet på det nye album? Er der nogen rygter? Nej, jeg pjatter bare. Vi ved stadig ikke så meget om det. Vi ved bare at det bliver fedt. Så så må vi jo sørge for at det bliver fedt!
Hvordan fejrer i jul?
HPA: Med vores kære.
NA: Heldigvis har vi også varm vin-punch i Sverige, så det bliver næsten ligesom i Innsbruck.
Hvad er jeres ønsker for det ny år?
HPA: Fred for enhver pris.
NA: Enig.
CD: Og et nyt album...
Se flere nyheder og andre fede ting på The Hives Broadcasting Service på www.hives.nu
Kommentarer
Tilføj kommentar