Jeg talte først med Iggy Pop (alias James Newell Osterberg) i 1981. Han boede i min lejlighed i London sammen med hans daværende kæreste – min kones bedste veninde. Vi tog ham med til en fest i Francesca Von Thyssens hvorefter han, midt på aftenen, forsvandt uden hans trøje og efterlod alle hans ejendele, inklusive pas og sølvstøvler, i min lejlighed. Vi har ikke talt med hinanden igen før dette interview. Jeg er glad for at høre at han ikke kan huske det fjerneste om mig.
Kan du huske da du efterlod alle dine sager i mit hus?
Tjaaaa... Jeg har efterladt tasker over hele verden. Jeg begyndte først at holde fast på mine ting da jeg blev en gammel nisse.
Men du har stadig rygtet som “rockmusikkens vildmand?”
Det er sjovt at se at folk stadig får den forkerte ide om mig. Det er fordi jeg har levet med hovedet i røven det meste af mit liv og jeg har det med at glemme hvordan folk ser mig. Jeg har lige arbejdet med en ældre, mere distingveret herre, og han var meget reserveret, og jeg fik at vide at det var fordi han forventede at jeg kunne eksplodere til enhver tid. Jeg har aldrig forbundet folks scene-personlighed med hvordan de er til daglig, men nogle mennesker er nøjagtig de samme på og af scenen!
Livet som musiker må have været oplagt for dig, for jeg kan ikke forestille mig dig i nogen anden rolle...
Musik kom naturligt. I starten spillede jeg trommer da det var det mindst inaktive der stod til rådighed, og så tog jeg den sædvanlige rute med high school talentshow og så et high school band kaldet The Iguanas. Jeg spillede trommer med mange sorte Detroit blues bands som Big Walter Thornton – han var min favorit selvom han engang trak en kniv på mig. Det var en kombination af at have det rigtig sjovt med at spille og begynde at fornemme at jeg havde kreativt talent. Så er der alle frynsegoderne – for eksempel at pige gider snakke med en og man ikke skal møde på kontoret kl. 9 for at nævne et par stykker.
Hvad påvirkede dig og The Stooges?
Vi var virkelig påvirkede af en lille fortrop af avantgarde musikere. John Cage og særligt Harry Partch. Vi ville lave ravage – et angreb af lydkoncepter som skulle forvirre og stille spørgsmål ved hvad musik var. Jeg kunne sætte fingeren på en støvsuger og få musik ud af den.
Og hvad med MC5?
Uden dem ville The Stooges ikke have eksisteret. Og så er der selvfølgelig deres manager John Sinclair – en kunstnerisk eks-straffefange – en slags proto-Suge Knight figur. Han tog en masse ikke videre fantasifulde Detroit borgere fra den lavere middelklasse og en masse omflakkende forstadstosser som os selv, og fik os til alt muligt. Gennem ham hørte jeg først Coltrane, Archie Shepp og kom først i kontakt med folk som Warhol og Ken Kesey.
Og lad os ikke glemme, Sinclair skabte hans eget politiske parti: The White Panthers.
Det jeg bedst kunne lide, var at de udgav et lilla postkort med en springende hvis panter på forsiden og på bagsiden stod der: White Panthers People’s Party – Vores platform – "Rock n’ roll, narko and fri sex på gaden." Og de omdelte dem i Ann Arbour – en lille college by. Det fik John i fængsel.
Hvordan begyndte du at skrive sange?
Jeg gik ud og købte en guitar for 32 dask, med nylon strenge, og jeg lærte at spille snydeakkorder A, E, D, og langt senere fandt jeg B. Og så skrev jeg. Jeg skrev No Fun, I Wanna Be Your Dog, 1969, Little Doll, Not Right, jeg skrev næsten hele det første album. Ron Asheton hjalp med et par riff.
Hvilken af dine plader er din favorit?
Jeg synes The Idiot er en forfærdelig god plade og langt forud for sin tid. Og jeg synes omkring halvdelen af Raw Power er rigtig god, der er fire rigtig gode sange på: Raw Power, Search And Destroy, Shake Appeal, Gimme Danger er ok, og der er endu en god en, men jeg kan ikke huske hvad.
Du bliver betragtet som punkens gudfader?
Det er ok med mig. I skide briter elsker os mand. Vi lavede bare vores lort og larmede så meget som muligt og havde det skideskægt.
Og hvad med skuespilleriet?
Det er David Bowies skyld. Han opfordrede mig til at prøve det. "Du kan komme i film bla, bla, bla." Jeg fik en rolle i The Color Of Money fordi [Martin] Scorsese sagde han kunne lide den måde jeg rakte tunge på. Jeg får som regel roller fra folk, som er fans og gerne vil have en citat "karakter" citat slut i filmen.
Det virker ikke som om skuespil er din kop te.
Sammenlignet med musik er det helvede. Man er ikke boss. Man skal bogstaveligt talt svare når man bliver tiltalt. Der er ikke nogen umiddelbar gevinst, ingen af intensiteten, sveden og larmen fra en koncert. Det er et skodjob, mand.
På det seneste har du fået en massiv renæssance...
Jeg blev genforenet med mit high school band The Stooges. Vi har spillet meget og turneret over hele Europa og USA, med en masse festivaler denne sommer.
Hvordan skal en god festival være?
En hvor jeg er med er der er masser af god fisse.
The Stooges turnerer Sonisphere Festivals i Europa. Derefter turné i USA fra sent i august.
Kommentarer
Tilføj kommentar