X-Fighters Mexico 2009 Jörg Mitter/Red Bull Photofiles

Mens vi rejser mod Mexico City for at starte den 10. udgave af X-Fighters, drejer vi 360 grader gennem alle tallene i denne spektakulære FMX turné.

 

6...

Seks lande velkommer i år Red Bull X-Fighters. Sidste år var det fem (Mexico, Canada, USA, Spanien og Storbritannien). I år besøger vi Mexico for sjette gang i X-Fighters' historie, derefter Giza i Ægypten 14. maj og den russiske hovedstad Moskva 26. juni, begge to for første gang. Madrid, Spaniens hovedstad, er vært for et dobbelt program 22–23. juli før vi 14. august rejser til London, som var scene for sidste års nervepirrende afslutning ved hovedstadens Battersea kraftværk. Æren for den sidste runde går i år til den nye værtsnation Italien i hovedstaden Rom 1. oktober.

 

2001...

Den første Red Bull X-Fighters var i 2001 i Valencia, og det var en rent spansk affære fra 2001–4, med to i Valencias tyrefægterarena og tre i Madrid’s Las Ventas arena. Den enorme Plaza México, verdens største tyrefægterarena med 43.000 pladser i Mexico City, sluttede sig til programmet sammen med Madrid i 2004 og 2005, og begge er forblevet værter siden. I 2006 blev X-Fighters for alvor globalt, og yderligere syv skuepladser har stået vært siden: Slane Castle (Irland), Rio de Janeiro (Brazilien), Fort Worth (USA), Wuppertal (Tyskland), Warszawa (Polen), Calgary (Canada) and London. Og ny byder Giza og Rom også velkommen. Wow.

 

325...

Nate Adams' nervepirrende sejr i sidste runde i London sidste år, hans anden i fem stævner, bragte hans samlede pointtal til 325, foran Robbie Maddison på andenpladsen (265) og Eigo Sato på tredje (245). Pointsystemet tæller point helt ned til tolvtepladsen. Der er 100 point for sejren, 80 for andenpladsen og 65 for tredjepladsen, efterfulgt af 55, 45, 35, 30, 25, 20, 15, 10 og 5 point fra henholdsvis fjerde til tolvtepladsen.

 

13...

Tretten kørere udgør kernen i dette års X-Fighters-felt. Mesteren Nate Adams mødes igen med syv 2009 veteraner i Mexico City: Dany Torres (SPA), Robbie Maddison (AUS), Charles Pagès (FRA), Cam Sinclair (AUS), Adam Jones (USA), Eigo Sato (JPN) og Andrè Villa (NOR). Tidligere verdensmester Mat Rebeaud (SUI) udebliver fra Mexico på grund af en skade. Der er også fem nye ansigter på 2010 listen: Johan Nungaray (MEX), Taka Higashino (JPN), Blake Williams (AUS), Libor Podmol (CZE) og Jim McNeil (USA).

 

26.5...

X-Fighters kan fremvise fire forskellige motorcykelmærker – Honda, KTM, Suzuki og Yamaha – alle med deres særlige kendetegn. Vinklen på forgaflen er 26.5º, med undtagelse af Yamahas på 27.3º. Alle har en 249cc totaktsmotor og en benzintank på omkring otte liter. Frihøjden varierer fra 338 mm på Honda CR250 til 385 mm på KTM SX250. For en meget mere detaljeret gennemgang af motorcyklernes mål, kig under ”Extras” og ”Bikes” på redbullxfighters.com websiden!

 

12...

Man dukker ikke bare op og begynder at fyre den af ved Red Bull X-Fighters. Selv om de seks bedste kørere fra 2009 sæsonen går direkte videre til alle stævnerne, er fire af de andre syv i serien blevet valgt til Mexico af en udvalgskomité, og så vil fire fra det første stævne vinde plads ved det næste i Ægypten med deres resultater. Yderligere to inviterede wildcards vil udgøre feltet på 12. De skal alle kvalificere sig dagen før i to 90-sekunders-løb for at prøve at blive en af de øverste seks, som springer over den første runde foran det brølende publikum og går direkte videre til runde to.

 

1-100...

Fem dommere giver point mellem 1 og 100, hver efter et specialist-kriterium. De fem er variation, udfordring og udførsel, stil, banebrug og publikum reaktion. Yderligere er en ”overdommer” til stede for at føre tilsyn. For kvalificeringen bruges en simpel sammenlagt scoring ud af 500 (dvs. 5 x 100), men under selve konkurrencen vinder den der scorer højest i hver enkelt kategori den pågældende kategori, dvs. 56/100 slår 40/100. Den der vinder flest af disse kategorier mand mod mand vinder runden 3–2, 4–1 eller 5–0.

 

30...

Antallet af mulige tricks er, i teorien, ubegrænset, men X-Fighters ‘Trick Game’ har en liste på 30, alle med en pointværdi op til 10 for fem kategorier. De bedste omfatter switchblade (10 for stil), double backflip (10 for selvmordsfaktor), superflip (10 for beslutsomhed), dead body (9 for fleksibilitet) og backflip (10 for kombinationsfaktor).

 

Spil Trick Game ved at vælge ”Trick ’N Play” i ”Extras” menuen på redbullxfighters.com


Kommentarer

    Tilføj kommentar

    *Alle felter påkræves
    Maximum 2000 tegn må indtastes :
    Indtast ordet til venstre og klik derefter "post kommentar":

    Artikel Detaljer