mick wins.JPG

Mick Fanning vandt hans anden ASP verdensmestertitel ved Pipeline Masters i Hawaii sidste weekend. Vi fik fat i ham før han begyndte at fejre sejren, og spurgte hvordan det var at vinde et mesterskab mod sine bedste venner.

Allerførst, tillykke. Hvordan har det nu?

Hvis jeg skal være helt ærlig er jeg noget overvældet lige nu. Jeg vandt titlen i 2007, men jeg var ikke sikker på hvordan jeg ville have det anden gang. Jeg troede jeg ville være lidt bedre beredt, men nej. Jeg tænker omstændighederne var ret utrolige, med Joel [Parkinson] stadig i opløbet, og da den var sikker var jeg bare helt overvældet. Det har været et ret intenst opløb til dette øjeblik – jeg har forsøgt at opretholde min besindelse og fokus, men sandt at sige har det været pokkers stressende at være i den position de sidste par måneder. Jeg har stadig ikke rigtig fattet at det endelig er forbi, og jeg nu har verdensmestertitlen igen.

Hvordan var det at være ude i vandet i Pipeline med Joel, da hans heat og drøm om verdensmestertitlen brast og din drøm gik i opfyldelse? [Parkinson skulle nå semifinalen i Billabong Pipeline Masters for at have en chance for verdensmestertitlen, men blev slået af jokeren Gavin Gillette i tredje runde]

Jeg havde blandede følelser. Jeg var selvfølgelig opstemt, men da Joel tabte var jeg ked af det for ham. Han er en god kammerat, som alle ved. Det var fedt at se Joel padle lige op til mig i opstillingen, efter de havde annonceret resultatet. Han havde virkelig et fantastisk år, og havde det ikke været for hans uheld, havde jeg måske ikke haft mulighed for at starte mit comeback. Jeg ved han vil være på pletten igen i 2010.

Det er tradition når en australier vinder en event eller en titel, at deres landsmænd bærer dem fra vandkanten til skamlen uden vinderens fødder rører jorden. I dag blev du båret af Parko og Dean Morrison.

Det var vildt. At se Joel komme ned til strandbredden ved enden af mit heat og bære mig op ad stranden med Deano var virkelig specielt. Det er et øjeblik jeg aldrig glemmer.

Da du vandt ASP verdensmestertitlen i Brasilien tilbage i 2007, sagde du at du havde en god fornemmelse for dagen da du vågnede. Havde du en lignende følelse denne morgen?

Slet ikke. I 2007 var jeg lidt længere foran i feltet, og jeg var ikke kommet helt ned til det sidste event, så jeg tror ikke jeg var nær så nervøs. Da jeg vågnede i dag var jeg supernervøs, og efter jeg så Joels præstation på North Shore denne vinter, var jeg sikker på kampen ville fortsætte lige til enden. Jeg forsøgte at ignorere hvad Joel lavede og koncentrere mig om mit eget heat og strategi. Jeg surfede før Parko i tredje runde, og det kan have presset ham, men hans heat var stilfærdigt hvad angår bølger, og det var til min fordel.

Var din afdøde bror Sean i dine tanker i dag? [Sean Fanning døde tragiskt i en bilulykke for 11 år siden]

Sean er altid i mine tanker, og i dag var han med mig igen. I de store, specielle øjeblikke tænker jeg altid på ham, og jeg tror det hjælper mig lidt med at slappe af. En anden verdensmestertitel ville have gjort ham stolt.

Ved halvvejen i år havde du endnu ikke nået finalen, og Parko havde samlet tre sejre i de første tre events. Hvordan fik du vendt strømmen?

Hvis jeg skal være ærlig, begyndte jeg, efter at Joel vandt i Jeffreys Bay, at vifte det hvide flag. Men heldigvis gik det godt efter Sydafrika, og jeg fik tid til at omgruppere. Jeg har et fantastisk mandskab i mit hjørne, og med deres hjælp var jeg i stand til at ændre mental kurs, og jeg begyndte at tro på at med et par event-sejre kunne jeg komme tilbage i konkurrencen. Jeg besluttede at konkurrere i US Open før Trestles, og jeg nåede finalen, og det er der omkring det begyndte at gå bedre.

Efter sejren i Trestles tog du Frankrig, og fik derefter din tredje sejer i sæsonen ved Rip Curl Pro Search i Portugal. Du så ud til at være ustoppelig.

Jeg havde en rigtig god følelse på vej ind i de europæiske etape: Jeg havde et fantastisk bræt fra DHD [Micks surfbræt designer], jeg var uskadt og jeg var helt gearet op efter min sejer i Trestles. Jeg havde også min kone med mig til de første to events i Europa, så det hjalp mig med at få tankerne fra den overvældende opgave med at få halet Joel ind. Jeg kunne ikke have været bedre forberedt på at vinde Frankrig. Portugal var storslået fordi bølgerne var store, tunge og rullende.

Hvordan trænede du til din succesfulde erobring af verdensmestertitlen 2009.

Jeg har arbejdet med CHEK Australia i nogle år nu, og 2009 var ikke anderledes. Jeg har en god forståelse af CHEK træning, og mine behandlere kender mig rigtig godt, så de forstår hurtigt hvad jeg behøver at arbejde med fysisk og psykisk. Jeg har også trænet med nogen i Red Bulls elite-trænerstab i år og fik meget ud af det de havde at tilbyde.

Nu er dette år overstået for dig hvad angår events, så hvordan vil du fejre?

Jeg skulle med glæde bare sidde og kigge på trofæet en stund og lade det synke ind, men der bliver fest her på North Shore i aften. Deano skal giftes her i Hawaii, så vi bliver her og fejrer det sammen med dem, og så gør vi det hele om igen når vi kommer hjem.

For flere nyheder og begivenheder fra denne sæson, klik ind på redbullsurfing.com




 


Kommentarer

    Tilføj kommentar

    *Alle felter påkræves
    Maximum 2000 tegn må indtastes :
    Indtast ordet til venstre og klik derefter "post kommentar":

    Artikel Detaljer