Billedet af de ekstatiske mekanikere, der hamrer på kølerhjelmen og taget på hans VW Touareg ved målstregen i San Juan bivuakken efterlader ingen tvivl: med mindre der sker en katastrofe, bliver Nasser Al-Attiyah vinder af 2011 Dakar Rally.
Sådan står sagerne oven på etape 11, hvor Nassers vigtigste rival, Volkswagen Motorsport team-kollegaen Carlos Sainz mistede omkring en time med at reparere sit højre forhjul efter at have ramt et hul.
Al-Attiyah fører nu foran en anden team-kollega, den tidligere vinder Giniel de Villiers, med næsten 52 minutter, og med bare én ’alvorlig’ etape tilbage, fredagens 555 km trek fra San Juan til Cordoba.
’Tiden er inde til et konservativt tempo…’ – Nasser Al-Attiyah
”Jeg tror, jeg vil lade [co-driver] Timo [Gottschalk] køre nu,” spøgte Nasser, og refererede til sit behov for at tage det hele ”meget roligt” på 12. etape.
”Jeg har en stor føring nu, så tiden er inde til et konservativt tempo i morgen,” tilføjer han. ”Der er stadig to barske dage i vente.”
Hvad angår Sainzs situation, var Al-Attiyah filosofisk. ”Sådan er rally. Han pressede hårdt på for at indhente det tabte, og sådan noget kan ske.”
Efter fredagens SS12 slutter 2011 Dakar lørdag med en kort 181 km tur fra Cordoba til målstregen i Buenos Aires.
Vil du læse mere?
Marcelo Maragni/Red Bull Photofiles
Kommentarer
Tilføj kommentar