Traiectoria sariturii lui Travis Garth Milan/Red Bull Photofiles

Action-sportsstjernen Travis Pastrana ringede 2010 ind ved at skrive historie ved Long Beach, Californien. Den fire-dobbelte Rally America mester og ni-dobbelte X Games guldvinder sprang ind i historiebøgerne ved at sætte en ny distancerekord for spring i en rallybil ved Red Bull: New Year. No Limits.

Omkring kl. 21:00 lokal tid (6:00 dansk tid), lettede Pastrana i hans Subaru Impreza STI rallybil fra Pine Avenue Pier i Long Beach med 146 km/t, svævede 82 m over Rainbow Harbour og landede på en flydepram. Springet var næsten 30 m længere end den forhenværende rekord på 52 m, tilhørende Pastranas ven Ken Block.

Red Bull: New Year. No Limits blev transmitteret live på ESPN til et verdensomspændende publikum mens mere end 75,000 fans var med til festen på Long Beach.

”Jeg var rigtig nervøs hele dagen, men da jeg først kom ind i bilen var jeg helt rolig,” sagde Pastrana. ”Det var afgjort sjovere end nogen af mine øvespring, og hold kæft hvor kom den spærrevæg hurtigt i møde! Jeg er bare glad for at bilen og jeg ikke endte i vandet. Sikke en måde at starte 2010 på.”

Det er blot den sidste i en lang række af ”første gang” for Pastrana – han lavede verdens første dobbelte baglæns saltomortale på en motorcykel, sprang ud af et fly uden faldskærm, og har nu officielt verdensrekorden for længste spring i en rallybil. Efter successfuld gennemførelse af rekordforsøget, fejrede Pastrana med en baglæns saltomortale fra landingsrampen ned i Rainbow Harbour.

Pastranas successfulde bedrift følger i fodsporene fra motorsportskørerne Robbie Maddison og Rhys Millen, som fejrede nytårsaften 2008 ved at presse deres fysiske, mentale og tekniske evner for at bryde grænser og rekorder foran tusinder fans i Las Vegas og millioner af fjernsynsseere.


Kommentarer

    Tilføj kommentar

    *Alle felter påkræves
    Maximum 2000 tegn må indtastes :
    Indtast ordet til venstre og klik derefter "post kommentar":

    Artikel Detaljer