Red Bull Crashed Ice

Red Bull Crashed Ice - Finalen

Red Bull Crashed Ice - Finale (c) Red Bull Contentpool - Lars Daniel Terkelsen

Der var spænding og action i luften, da Red Bull Crashed Ice indtog Aalborg.

22 spændte deltagere var fremmødt i Gigantium i Aalborg denne søndag for at deltage i Red Bull Crashed Ice. Der var først en hæsblæsende kvalifikationsrunde som flere af de unge fyre havde trænet til - herefter den store finale hvor finalisterne fra henholdsvis Gentofte og Herning samt Aalborg stod klar til at dyste om pladsen til de internationale stop i den populære konkurrence.

Vinderen af den danske konkurrence får i år den unikke mulighed i at deltage i alle 4 internationale stop som starter i USA i næste uge, som fortsætter videre til Holland, Sverige og afslutter med den store finale i Canada.

  

null(c) Red Bull Contentpool - Lars Daniel Terkelsen

  

Mikkas Cronfeldt 23 år fra Herlev, blev den heldige vinder, som skal repræsentere Danmark ved alle 4 stop. Mikkas deltog i konkurrencen sidste år og fik en 2. plads, men har i år kæmpet sig til en overlegen sejr. ”Jeg er super glad og lettet og det bliver for vildt at komme til de internationale stop. Jeg var så tæt på sidste år, og nu klarede jeg den” udtaler en meget glad Mikkas.

2. pladsen gik til holdkammeraten Oliver Hartzberg på 19 år – også fra Herlev. Mathias Holmlund 21 år fra Odense, som vandt kvalifikationsrunden i Herning fik en 3. plads, og han kan nu sammen med Oliver se frem til at deltage i det internationale stop i Åre, Sverige til februar hvor de sammen skal deltage i en ekstraordinær nordisk konkurrence.
 


Kommentarer

    Tilføj kommentar

    *Alle felter påkræves
    Maximum 2000 tegn må indtastes :
    Indtast ordet til venstre og klik derefter "post kommentar":

    Artikel Detaljer