Red Bull Dolomitenmann 2010
Det 23. Red Bull Dolomitenmann er nu veloverstået. Tredive tusinde tilskuere overværede verdens hårdeste stafetløb i Lienz, Tyrol, lørdag d. 11. september.Team Kolland Topsport, vinderne af Red Bull Dolomitenmann i 2009, beholdt deres titel med en endnu en bemærkelsesværdig sejr. Efter mindre end fire timer med smerte, havde den første mountainbike-rytter, Christoph Soukup (AUT) nået målstregen. Team Red Bull (AUT) fik en flot andenplads, efterfulgt af den tjekkiske hold "Skoda Auto" (CZE).
Omgivelserne og vejret kunne ikke have været bedre – de smukke Dolomitter var omgivet af dejligt solskinsvejr og den omkringliggende skov skabte den perfekte idyl for denne event.
111 hold deltog i årets Red Bull Dolomitenmann og for første gang nogensinde deltog Danmark. Det danske hold deltog i PRO udgaven og klarede sig flot. De har fået sig en oplevelse for livet og er klar igen næste år hvis muligheden er der.
Her er et kort uddrag fra de 4 atlether om deres oplevelser i deres deltagelse i Red Bull Dolomitenmann 2010
Det danske hold bestod af:
Marcus Malmqvist - paraglider
Henrik Leth Jørgensen – bjergløber
Casper Klejnstrup Andersen – kajak
Henrik Helmer, mountainbike
Dolomittenmann startede officielt kl. 10.00. Her startede Henrik Jørgensen helt fremme i feltet sammen med tidligere vinder af bjergløbet. Henrik besteg bjerget på 1 time og 50min. I alt løb han 2000 højdemeter og den stejleste stigning var på godt 50 %. Henrik kom til tops og klappede Marcus Malmqvist i hånden, så han var klar til at føre stafetten videre. Marcus skulle løbe til første take off, ned af bjergsiden i ca. 40-50 % hældning, herefter flyve videre til næste station. Her skulle han igen løbe omkring 1,5 km opad med en drage på ryggen. Stigningen blev passeret og Henrik var hurtig ud af sidste take off. Henrik overhalede mange konkurrenter i luften og i løbezonerne. Han gennemførte i tiden 39 min
Henrik – løber Efter et par måneder med ekstra mange bakkeintervaller var det endelig blevet tid til Dolomitenmann 2010. Jeg havde studeret ruteprofilen på nettet og set på diverse videoklip for at danne mig et indtryk af hvad der ventede, 11 km med 1950 højdemeter lød af meget. Og kunne samtidig se på deltagerlisten at det var nogen hårde drenge der skulle løbes mod.
Om lørdagen var det tidligt op for at aflevere en skiftezonetaske. Den skulle flyves op til løb-paragliding skiftezonen i et lille pas 2441 m.o.h.
En fornuftig portion morgenmad og derefter tilbage på sengen for at slappe lidt af.
Starten gik kl 10 fra torvet i Lienz. Havde fokus på ikke at lægge for hårdt fra land. De første knap 3 km var flade og på asfalt. Der blev forventet lagt hårdt ud, men jeg forsøgte at holde mig til planen. Blev efter ca 2 km overhalet af nogle jeg forventede skulle få en noget hurtigere sluttid end mig, men følte at udlægget havde været fornuftigt, så fortsatte mod første stigning.
Inde i skoven begynder der at være flere tilskuere og efter ca 100 meter med en flad stigning begynder første alvorlige stigning. 360 højdemeter fordelt på kun 900 meter løb. Tempoet ryger ned og jeg slår over i hurtig gang.
Der bliver ikke skiftet mange placeringer op gennem skoven. Men bliver lige så stille hentet af en lokal ældre herre. Lægger mig lige bag ham og får god "træk"hjælp i lang tid. Da vi kommer ovenfor skoven synes jeg dog han presser lidt for meget på, så jeg lader ham smutte og falder igen ind i mit eget tempo. Kommer op på et fladt parti og kan nu se op til målet. Forsøger at presse tempoet, men benene har fundet deres egen rytme, og er ikke meget for at strække sig helt ud. Der står mange vandrere og hepper. Går fra en af de andre deltagere på det sidste stejle stykke. 15 meter før målstregen flader det lidt ud, så laver den bedste spurt jeg kan med knap 2000 højdemeter i benene.
Klapper Marcus i hånden og kan se han forsvinder ned af skrænten mod starten på flyveturen. Vralter lidt videre og får hurtigt lagt et varmt tæppe omkring mig. Får stukket en RedBull og varm te i hænderne. Finder mig en plads i solen og nyder det er overstået.
Kommer ned til målet. Vralter lidt rundt og ser holdene kommer i mål. Efter lidt ventetid kommer Henrik Helmer for fulde gardiner hen ad opløbet. Han er hårdt mærket af den lange opkørsel og efterfølgende nedkørsel. Holdet samles. Efter holdfoto er det tid til at samle lidt op på dagens oplevelser. Vi har haft vidt forskellige dage, men alle har haft en spændende dag.
Er udmærket tilfredse med holdets præstation, men bliver enige om at den erfaring vi har samlet i løbet af dagen er uvurdelig i forhold til at skulle køre sådan et løb. Så næste gang kan træningen rettes endnu bedre ind og vi kan give den lidt mere gas.
Marcus – paragliding Redbull Danmark satte sig for at stykke dette hold sammen, bestående af eliteudøvere inden for hver disciplin, og vi tog derned med en følelse af, at vi var et ganske stærkt hold.
Vores selvsikkerhed og ambitionsniveau blev dog nok lidt mere afmålt efter træningsdagen, hvor vi dels fik set på vores respektive ruter, som viste sig at være af ret imponerende karakterer, og dels fik mødt vores konkurrenter, som i alle discipliner bestod af den absolutte verdenselite.
Generelt var den største udfordring for os som hold helt bestemt, at ingen af os før havde deltaget i Redbull Dolomiten Mann, og derfor alle havde svært ved at vide præcis hvordan vi skulle gribe vores opgaver an. –Hvor hårdt kunne vi f.eks. tillade os at ligge ud og hvilket udstyr ville være det optimale?
Jeg valgte en lille hurtig paraglider, der med sine 15 m² er næsten 10 m² mindre ind de fleste af mine konkurrenters. Det betød at jeg ikke skulle bruge tid på at ”brænde” overskudshøjde af når jeg skulle lande. Jeg tabte simpelthen min højde på vejen til målet. Og det var jo optimalt. Men det var ikke godt for min nattero i nætterne op til løbet. For hva nu hvis den var for lille og ikke ville være i stand til at flyve hele vejen?
Endelig var der jo inkluderet et par mindre løbedistancer på min rute. Og til paraglider konkurrencer befinder vi os i luften i timevis, mens vi forcerer op til hundrede af kilometer. Men jeg må indrømme at jeg, trods en god grundform, ikke har meget erfaring med bjergløb. Og da slet ikke med en paraglider på ryggen. Det var hårdt og en anden gang skal jeg godt nok intensiverer min træning -og på udkig efter noget lettere udstyr.
Løbet var utroligt veltilrettelagt, virkeligt hårdt, tiltrak verdenseliten og mange tusinde tilskuer. Et virkeligt imponerende arrangement, som vi kun kan kigge langt efter her i Danmark.
Tusind tak fra os alle sammen til Red Bull Danmark
Casper – kajak Jeg stod klar i Red Bull gaten til at klappe Marcus i hånden, mens jeg heppede og klappede ham i mål, sammen med de godt 500 tilskuere. Rigtig fed atmosfære. da vores hænder klaskede sammen, satte jeg i sprint og løb ned til floden, og hoppede i det iskolde vand og svømmede over til den anden side. Det gik rigtig godt på vandet, jeg missede kun en gate som jeg skulle tage om, men jeg kunne på grund af vandets brummen, ikke hører hvad dommeren sagde, så jeg tog gate 3 om i stedet, for gate 2. Jeg fortsatte ufortrødent videre, men først halvvejs igennem denne slalomzone, fik dommerne gjort mig opmærksom på ved at vise 2 finger, at det var gate 2. Jeg måtte derfor endnu engang kæmpe mig op igennem strømmen og tage porten. Trods misforståelserne med dommeren, var mine linjer gode og jeg kom hurtig rundt mellem op- og nedstrømsportene.
Efter den planlagte svømmetur kom jeg hurtig ind i en god rytme og herefter havde jeg masser af fart i kajakken og ramte virkelig linjerne til portene rigtig godt, og jeg overhalede flere padler.(Mest dem som overhalede mig da jeg var oppe at tømme kajakken). Især den sidste og sværeste slalom-zone gik perfekt og jeg fik alle porte med det samme. Jeg var hurtig ude af kajakken til overbæringen til Henrik Helmer vores mountain biker, og gav ham et blidt skub i numsen, da jeg ikke havde mere power i armene.
Henrik – mountainbike Jeg kom godt afsted, men gav ikke fuld gas fra start for at spare lidt kræfter til den første løbetur med cyklen. Det første løbestykke (klatrestykke med cykel) kom efter 3,5 km flat terræn og nu gik det voldsomt op af. Jeg forsøgte at løbe med cyklen op af bjerget, men efter 200 meter begyndte kramperne i læggene. For ikke at brænde helt sammen tog jeg cyklen på ryggen og begyndte at gå. Dette løbestykke med cyklen forsatte lidt over en km. Det var sindsygt hårdt at komme igang på igen oppe på grusvejen. Ryggen var smadderet og læggene var hele tiden ved at gå i krampe, men efter 5 min fandt jeg en rytme på cyklen. De næste 12 km gik det op af med 7-9 % på grusveje, kun afbrudt af endnu et kort løbestykke. For at man skulle være helt smadderet ingen downhill delen var der inden toppen lagt endnu et løbestykke.
9,6 km downhill skulle være afslappende, men ikke når dele at ruten falder med 26 % på en skiløjpe. Nu var jeg endelig sluppet af med kramper i benene, men så begyndte det at sætte sig i fingerne på det lange downhill stykke. Selvom det var hårdt og man skulle satse nogle steder på downhill sporet var det super fedt at race forbi tilskuerne."
Læs mere om Red Bull Dolomitenmann her http://www.redbulldolomitenmann.com/en
Kommentarer
Tilføj kommentar