Nu hvor Felix Baumgartners forsøg på at blive det hurtigst faldende menneske i verdenshistorien nærmer sig sin realisering, afslørede Red Bull Stratos missionens flyveteknikere i dag de opmuntrende resultater fra de sidste højde-prøvespring og udsstigningsprocedure-test.
Baumgartner udtrykte selv følelser af både tilfredshed og nervøsitet, mens holdet forbereder sig på den næste testfase for denne mission, hvor han vil springe ud fra en varmluftballon omkring 36 km oppe i stratosfæren. I løbet af den sidste uge i maj 2010, udførte Red Bull
Stratos holdet tre vigtige test:
• Udstigning fra rumkapslen
• Elastikspring i den trykbærende rumdragt for at øve udstigningsteknik
• Udspring fra ekstreme højder i en fuldt trykbærende rumdragt for første gang
Ved Sage Cheshire Aerospace i Lancaster, Californien, dinglede rumkapslen fra en 40.000-tons kran for at simulere dens ophængning under ballonen, og Baumgartner øvede inde i hans udstigningsmanøvrer. Formålet var ikke at simulere frit fald – rumkapslen var kun få fod over jorden – men nærmere at afgøre hvordan fartøjet reagerer på Baumgartners bevægelser, og om disse reaktioner kunne kompromittere nedstigningen.
Selv en relativ mild omtumling, forårsaget af en upræcis udstigning, kan ikke blot hindre Baumgartners mulighed for at indtage den strømlinede stilling som kan være nødvendig for at gennembryde lydmuren, det kan også pludselig udvikle sig til et faretruende hurtigt ”fladt spin,” når han kommer i kontakt med et lag med øget lufttryk. “Vi havde ingen anelse om, hvad der ville ske med kapslen, når han rykker sædet fremad, kravler ud og stiger af,” sagde Luke Aikins, Red Bull Stratos luftstrateg og udspringskonsulent. “Vi var bekymrede for, at hvis kapslen bevægede sig, ville han ikke få en god udstigning, men den var rimelig stabil. Så vi kunne afskrive de bekymringer.”
'Der er stadig en ukendt faktor, nemlig hvad der vil ske med min krop når jeg når lydens hastighed' – Felix Baumgartner
Derefter blev det helt surrealistisk, da en gruppe fremragende flyvetekniske eksperter og test piloter – deriblandt Joe Kittinger, som er indehaver af den rekord Baumgartner vil forsøge at slå – samledes i en øde Lancaster forlystelsespark for at se noget de i alle deres kombinerede erfaringsrige år aldrig havde set: et elastikspring med trykbærende rumdragt og hjelm. “Man tænker ikke normalvis på elastikspring som en forberedelse til udspring fra ekstreme højder, men det giver Felix en fornemmelse for hvordan det er at stige ud og prøve at kontrollere hans forlæns rotation,” bemærker Art Thompson, missionens tekniske projektleder.
Efter flere spring fra en gondol hævet i en kran 65 m over jorden, havde Baumgartners udstigningsteknik udviklet sig til noget som et holdmedlem betegnede som “perfekt”. “Der er stadig en ukendt faktor, nemlig hvad der vil ske med min krop når jeg når lydens hastighed; men vi vil i det mindste vide at jeg kan klare udstigningen,” erklærer Baumgartner.
Finalen på testugen var en række faldskærmsudspring over ørkenen i Perris, Californien, fra omkring 8600 m.
Denne test, udført den 27. maj, 2010, var en efterfølger til en tilsvarende flyvedag tidligt på foråret, hvor Baumgartner havde været frustreret over hans udstyrs ubehjælpsomhed, særligt med hvorledes hans brystpakke – et væsentligt teknologisk midtpunkt for nedstigningen – blokerede hans hjelm og hindrede bevægelser under nedstigningen og desuden blokerede hans synsfelt under landingen.
Målene var at få en ordentlig udstigning fra flyets bagudgang; vurdere kontrollerbarheden og de forskellige kropsstillinger i dragten under fuld tryk; opleve dragtens deflatering under nedstigningen; og teste et nyt brystpakkesystem som tillader en side at flytte sig væk fra Baumgartners synsfelt, så han kan se hvor han lander. Baumgartners teknik og det forbedrede udstyr virkede så harmonisk, at holdet var i stand til at indfri alle mål. “Hver gang man øver noget, lærer man mere,” bemærkede en glad Baumgartner fra flyvestationen. “Så kommer man tilbage til basen og ændrer det. Næste gang kommer man tilbage og afprøver det igen, og hvis det er perfekt går man videre. Jeg er superglad for dagens resultat.”
Gå videre er præcis hvad Baumgartner og missionsholdet gør, når de gør de sidste forberedelser for den næste testfase, en intens periode som vil omfatte en trykkammertest af alle rumkapslens systemer under simulerede forhold i 40.000 m, efterfulgt af trinvist højere ballonspring.
'Jeg tænkte, "Burde jeg tage min mor med til missionen eller ej?"' – Baumgartner
Til trods for has glæde over de hidtidige fremskridtene, indrømmer Baumgartner at han stadig kan blive betænkelig. Idet han bemærker at alverdens teknologiske testløb ikke kan udelukke menneskelige fejl, bemærker han “Min største betænkelighed er ved den fare ved missionen vi bare ikke har tænkt på. Vi prøver at tage enhver mulighed i betragtning, men der vil altid være et eller andet man ikke havde forestillet sig ville ske.
Og det kan man blive slået ihjel af.”
Han afslører at dødsfaren vejer tungt i hans tanker, da han siger, “Jeg tænkte, ‘Burde jeg tage min mor med til missionen eller ej?’” Han forklarer at hun bor i Østrig og fortsætter, “Hvis det blive vellykket, vil jeg elske at have hende på området, for den første person jeg ville tale med vil selvfølgelig være min mor. Men hvis noget går galt, vil jeg bestemt ikke have min mor på stedet, for hun skal ikke være vidne til en dødsulykke. Så jeg har stadig ikke bestemt mig.”
“Hvis jeg troede det var en selvmordsopgave, så ville jeg – og alle eksperterne som er en del af dette hold – aldrig have haft noget med det at gøre,” erklærer Dr. Jonathan Clark, en tidligere kirurg for NASA-holdene, som er missionens lægelige leder. “Vi har Joe Kittinger, vi har testpiloter, vi har en række flyvetekniske eksperter. Vi gør ikke dette som et stunt; vi gør det for at demonstrere at en udstigning i den ydre atmosfære, frit fald og tilbagevenden til atmosfæren er en mulighed.”
Dr. Clark understreger de potentielle anvendelsesmuligheder for den information Red Bull Stratos genererer, og fortsætter, “Lige nu er rumfærgernes flugtsystem certificeret til 33.000 m. Hvorfor? Fordi Joe Kittinger var der. Der er mange selskaber, som konkurrerer om at yde kommerciel rumtransport for turisme, for videnskabsprojekter i den yderste atmosfære og så videre. De systemer, særligt under test og udviklingsfasen, har brug for et potentielt flugtsystem, og det kan vi hjælpe dem med at udvikle med den viden vi opnår.”
Kommentarer
Tilføj kommentar