Kan du stadig ikke kende forskel på Fanning og Fitzgibbons? Så har vi lige det du mangler...
Læs vores nyttige guide for et overblik over mændenes og kvindernes surfing, turnéer, ranglister og ratings.
Mændene
The Association of Surfing Professionals (ASP) Tours:
Der er to turnéer i mændenes konkurrencesurfing: ASP World Tour og ASP World Qualifying Series.
ASP World Tour
ASP World Tour er den hellige gral i surfing. Den består af 10 eller flere enkeltstående verdensomspændende events og afgør surfingens årlige verdensmester. Det er den man vil vinde! Og det er her alle de store stjerner er med!
På toppen af listen er Red Bull-holdets surfer Mick Fanning.
Mick er den nuværende og dobbelte mændenes ASP verdensmester.
Seks andre surfere vil deltage i ASP World Tour i 2010, i håb om at emulere Fannings succes og rane hans titel. De er: Adriano de Souza (Brasilien, femte på verdensranglisten), Jordy Smith (Sydafrika, nr. 11 på verdensranglisten), Michel Bourez (Tahiti, nr. 21 på verdensranglisten), Tiago Pires (Portugal, nr. 24 på verdensranglisten) og Dan Ross (Australien, vinderen af 2009 World Qualifying Series).
ASP World Qualifying Series
World Qualifying Series består af mange, forskelligt klassificerede globale events, hvoraf mange foregår samtidigt. Hundrede af aspirerende unge surfere konkurrerer på dette niveau, i selskab med eliten, i håb om at få deres gennembrud.
Qualifying Series beskrives nogen gange som ”The Grind” på grund af dets krævende karakter. Red Bulls Julian Wilson er det klassiske eksempel på en World Qualifying Series deltager, på vej mod toppen. 2010 vil blive Julians første hele år på denne turné. Tim Boal (Frankrig) og Wiggolly Dantas (Brasilien) vil også konkurrere på fuld tid i Qualifying Series gennem 2010. De events der virkelig tæller er de højt klassificerede ”seks-stjernede” events som afholdes på de bedste surf-steder.
Ranglister og ratings
2010 er et overgangsår for ranglistesystemet. Midtvejs under 2010 World Tour (efterfølgende Billabong Pro i Tahiti), vil et enkelt-rangssystem blive indført. Det vil sige at hvis du halvvejs under World Tour er blandt de øverste 32, er du sikret. Alle der ligger på 33. plads eller lavere på dette tidspunkt vil blive sparket ud og nødt til at gå tilbage og kvalificere via World Qualifying Series igen. Av!
Næste år og fremefter...
Når overgangen til enkelt-rangssystemet er gennemført, vil de 10 lavest placerede surfere på World Tour blive udskiftet med de 10 øverst rangerede kvalifikations-surfere. Dette vil sikre en kontinuerlig indrykning af nye ansigter på World Tour. En surfers otte bedste resultater tabuleres til enhver tid for at udregne deres rang.
Resultater:
En sejr i et højt klassificeret (seks-stjernet) World Qualifying Series event svarer omtrent til det antal point men får for en afslutning på tredjepladsen i et World Tour event. Så hvis man klarer sig godt på World Tour, holder man en høj rangplacering (inden for de øverste 22) og er med i kapløbet om verdensmesterskabet. Taber man i første eller anden runde, er det kun et spørgsmål om tid før man får sparket og bliver nødt til igen at samle point i Qualifying Series.
Kvinderne
ASP Women's World Tour
ASP Women's World Tour består af otte eller flere årlige verdensomspændende events. De 17 øverst rangerede kvinder konkurrerer året langt i disse events for at kåre verdensmesteren. For at blive i kvindernes World Tour, må surferen hvert år afslutte blandt de øverste ti. Red Bull surfere som konkurrerer på det højeste niveau i kvindernes turné omfatter: Sofia Mulanovich (Peru, nr. tre på verdensranglisten og tidligere verdensmester), Sally Fitzgibbons (Australien, nr. 5 på verdensranglisten og tidligere Qualifying Series, ISA og ASP World Junior verdensmester) og Carissa Moore (Hawaii, 2010 World Tour begynder).
ASP Women's World Qualifying Series
Ligesom for mændene, er der en årlig World Qualifying Series for kvinderne. De seks øverst rangerede surfere ved afslutningen af hver sæson kvalificer sig for den kommende Women's World Tour. Red Bulls Sally Fitzgibbons vandt Qualifying Series i 2008 for at få hendes plads i World Tour og sætte ny rekord som den hurtigste surfer nogen sinde, mand eller kvinde, til at gøre det.
Vurdering!
ASP vurderingskriteriet for 2010 og fremefter er som følger:
Surfere må lægge deres præstation efter ASP Judging Key Elements for at maksimere deres scoringschancer.
Dommerne analyserer de følgende hovedelementer når de vurderer:
- Engagement og sværhedsgrad
- Opfindsomme og nyskabende manøvrer
- Kombinationer af større manøvrer
- Variation af manøvrer
- Fart, styrke og flow
Det er vigtigt at lægge mærke til at vægten af visse elementer er afhængig af stedet og dagens forhold, samt ændrede forhold i løbet af dagen.
Anvendt skala
0.0 – 1.0: dårligt, 2.0 – 3.9: rimeligt, 4.0 – 5.9: gennemsnitligt, 6.0 – 7.9: godt, 8.0 – 10.0: glimrende.
Etaper er typisk af 30 minutters varighed, og en surfers to bedst scorende bølger tælles i deres helhed. Højeste pointtal af 20 mulige vinder!
Kommentarer
Tilføj kommentar