Siden han vandt Air & Style i Innsbruck sidste måned, er Mark Grilc blevet en stor berømthed. Han tiltrækker skarer af fans og har optrådt i Playboy (i et interview). Vi fik fat i den nuværende fører i TTR Swatch Snowboard World Tour.
Hvordan er det at være på toppen af TTR Swatch World Snowboard Tours verdensrangliste?
Det er ufatteligt. Ikke i mine vildeste drømme ville jeg have forventet noget som det skulle ske. Det er nærmest morsomt, at alle pludselig betragter mig som en favorit i de kommende konkurrencer. Men sæsonen er knap nok begyndt, og det vil kræve meget arbejde og gode præstationer at holde min nuværende position.
Du vandt din første seks-stjernede disciplin ved Billabong Air & Style, hvad er dit største minde fra den dag?
At jeg blot kunne være til stede betød meget for mig. Efter at have haft så grimt et uheld, var det fantastisk at kunne komme tilbage og springe i Innsbruck. I år var der så mange mennesker, og deres energi var forrygende. De stod så tæt på os. Da jeg blev erklæret vinder blev min hjerne helt blank. Totalt blackout. Jeg aner ikke hvad der skete bagefter.
Umiddelbart efter din sejr, sagde du på din hjemmeside: "Jeg har ikke glemt hvem jeg er og hvor jeg kommer fra." Hvordan ville din bedste ven beskrive dig?
Jeg håber han vil sige, at jeg er en ganske simpel person. Hvis jeg har sat mig et mål, vil jeg gøre alt for at nå det, uanset hvad andre siger eller mener. Jeg lytter kun til mig selv.
Hvad er du mest passioneret omkring, og hvad kan du ikke tolerere?
Jeg er passioneret om mange ting, især surfing. Og jeg kan ikke tolerere folk som ikke har nogen passion i deres tilværelse.
Et par dage efter din sejr ved Air & Style gav du et interview for Playboy Magazine. Hvordan ender en prof snowboarder i Playboy?
Jeg gav kun interviewet for at få en aftale med en af Playboy pigerne. Seriøst, interviewet blev udført af en fyr der havde kendskab til snowboard-verdenen, og det handlede om snowboarding.
Ud over at du har fået mere travlt, hvordan har dit liv så ændret sig?
Det er meget rart at folk hilser på mig hvor jeg kommer. Forbipasserende kommer bare op til mig og siger tillykke. Jeg regnede med at blive genkendt af folk fra snowboard-verdenen, så det overrasker mig at se folk der ikke er involverede i sporten også ved hvad der sker.
Har du nogen nytårsfortsæt?
Jeg vil beholde mit gode helbred, og fortsætte med at nyde det jeg laver. Jeg håber der ikke vil være for meget arbejde, så jeg kan snowboarde så meget som muligt.
Hvad er dine mål for næste år?
Jeg vil gerne snowboarde i puddersne, og afslutte sæsonen med en god samlet TTR pointstilling.
Kommentarer
Tilføj kommentar