35.000 tilskuere overværede verdens hårdeste stafet i Lienz i det østlige Tyrol lørdag den 12. september, da Team Kolland Topsport, vinderne af Red Bull Dolomitenmann 2008, bevarede titlen med endnu en betydningsfuld sejr.
Atleterne fra Kolland Topsport var simpelthen et alt for dygtigt hold til at lade nogen give dem konkurrence, ikke mindst på grund af den uvurderlige tid, de indhentede i kraft af newzealænderen Jonathan Wyatts mesterpræstation. Den ukuelige bjergløber var hurtigste mand på ruten og løb op til Kuhbodentörl på 1 time 23 minutter og 11,3 sekunder. Markus Kröll, der løber for Team Red Bull, var ikke på toppen helbredsmæssigt, men kom ind på en syvendeplads.
Fra Kuhbodentörl tog Christian Amon, der også deltog i dette års Red Bull X-Alps, føringen frem til Moosalm via paraglider. Den eneste trussel mod hans forspring var Wendelin Ortner (Team Red Bull), som er den eneste paraglider, der har deltaget i hver eneste af de 22 Red Bull Dolomitenmann-konkurrencer. Red Bull-kajakroeren Harald Hudetz præsterede en flot white water-padling i floden Drau, men Team Kolland Topsports mountainbiker Alban Lakata var uovervindelig i løbets sidste etape.
Vinderholdet kom i mål på 3 timer 54 minutter og 46,1 sekunder og tog 2009-trofæet med hjem til Styria.
Kommentarer
Tilføj kommentar