Den tidligere bassist i The Clash, Paul Simonon eller, om du vil, den succesrige maler, Paul Simonon, går aldrig af mode. Her giver han Chris Sullivan hans vinkel på britisk musik og stil.
CS: Hvordan ville du beskrive The Clash' stil?
PS: I begyndelsen var det meget mod med jakkesæt. Så havde vi en Jackson Pollock fase hvor vi klattede vores tøj til som hans malerier. Det blev efterfulgt af en Robert Rauschenberg fase hvor vi brugte skabeloner; og så havde vi hjemmelavede ting eller udstyr specialdesignet fra Laurence Corner – det militære overskudssalg. Til sidst blev vi rockere, hvilket medførte en del forvirring, da det var lige efter teddyerne og punkerne lå i krig – og vi var en slags teddy punkere. Men egentlig skiftede vi kun fra punk-rockere til rockere fordi vi var i USA og købte en masse originalt 50'er tøj for ingenting i genbrugsbutikkerne. Vi købte en masser 50'er skjorter og klippede ærmerne af fordi det var så varmt på scenen.
CS: Hvorfor tror du Storbritannien har en historie så rig på stil?
PS: Jeg tror det er fordi mange af dem der skaber den fede stil lever på kanten af samfundet, og dem har vi mange af – såsom teddy boys, de tidlige skinheads og punkere – eller for den sags skyld sorte- eller latinamerikanere. Briterne har det med at suge andre kulturelle indflydelser til sig, og teds, mods og skinheads er gode eksempler på hvordan briterne tager fra andre kulturer, blander det sammen og får deres eget ud af det. Når man er flad må man sørge for at se godt ud. Der kommer ikke meget fra over- eller middelklassen.
CS: Hvor finder du dit tøj?
PS: Jeg bor i nærheden af (Londons) Portobello Market og finder af og til nogle guldkorn. Om fredagen er det som en fattigmands version af V&A, [Londons store kunst- og designmuseum] men forskellen er at man kan købe tingene. Det er fedt at sådanne markeder eksisterer, de er med til at holde live i ungdomskulturen.
'Når man er flad må man sørge for at se godt ud. Der kommer ikke meget fra over- eller middelklassen'
CS: Hvordan blev du interesseret i stil og tøj?
PS: Jeg tror mine tidligste minder må være fra da jeg var barn og hørte ordet c**t for første gang. Det var nogle fyre der hang for enden af vores gade der råbte det. Jeg spurgte min mor hvem de var, og hun slæbte mig væk. Jeg opdagede senere at de var teddy boys, og de havde tøjet og det tilbagestrøgede hår, og var for mig meget interessante.
CS: Det var tilbage i Brixton, som altid har været et centrum for musik og mode?
PS: Ja, da vi voksede op i Brixton var stil overalt omkring os. Jeg hang ud sammen med sønnerne af nogle jamaicanere som var kommet over med S.S. Empire Windrush. Deres fædre gik med hatte og en slags zoot suits med farverige jakker og store skuldre. De havde en særlig måde at føre sig frem på, som om de lige var kommet fra OK Corral, mens alle andre gik i nålestriber. Så levede jeg i Italien i en tid da jeg var 10 (omkring 1966) og sugede det hele til mig – de slanke, dagligdags, Fred Perry mohair jakkesæt. Jeg kom så tilbage til England for at opdage at mod/skinhead bølgen var ved at begynde, hvilket blandede den jamaicanske stil med de to-farvede jakkesæt jeg havde set i Italien – mens de hørte ska og rock steady.
CS: Hvad er den gyldne mode-regel?
PS: Det er alt sammen i detaljerne. Hele mod/skinhead bølgen handlede om Ben Sherman og, hvis man ikke havde råd til dem, Brutus, Doc Martens eller Monkey Boots og selerne skulle være de smalle, og de skulle mødes i et V for at forme et Y midt på ryggen og ikke et X. Den slags små detaljer var altafgørende. Opmærksomhed omkring detaljerne er centralt i britisk stil.
CS: Vil du altid være påvirket af disse formative stilarter?
PS: Afgjort. I dag går jeg stort set med det samme som da jeg var barn – jeg er næste tilbage ved start. Jeg fik et tonic suit da jeg var omkring 15 fra en kammerat, jeg brugte den i de tidlige Clash dage, og nu har jeg noget der ligner.
CS: Hvorfor er personlig stil så vigtigt?
PS: Folk synes måske stil er overfladisk, men det definerer hvem du er i andres øjne. Det fortæller folk hvem du er.
Du kan komme i kontakt med den stilfulde Hr. Simonon på hans MySpace side eller besøge The Clash’ officielle side. Læs om The Good, The Bad And The Queen eller kig igennem nogle af hans malerier.
Kommentarer
Tilføj kommentar