Giselas Oplysninger
Om Gisela
Gisela er muligvis den yngste verdensmester i hele sportshistorien. I betragtning af, at hun kun har kite-surfet i fire år, virker det urealistisk, at hun har været verdensmester tre gange i træk.
Hun blev født i Barcelona i januar 1994. Som barn var hun altid interesseret i sport, især vandsport, da hun boede i “Maresme”, et område i Cataluña med gode traditioner for sejlsport. Lige fra starten viste hun sine konkurrenceevner, da hun opnåede gode resultater ved de lokale svømmestævner.
Men kitesurfing kom først ind i hendes liv i 2001, da hun begyndte at overvære sin fars første forsøg. Hun insisterede så voldsomt (men hun var kun 7 år!!!), at hun fik lov af sin far til at starte med surfing. Hun udviklede sig forbavsende godt, men der var ingen konkurrencer i Spanien, hvor hun kunne afprøve sine evner. Så da hun var 9 år deltog hun i junior-europamesterskaberne og fik en 2. plads…
Vi ville gerne have set hendes fars ansigt… Med disse udsigter får familien Pulido et stort dilemma: Skal vi støtte barnet i at blive en kitesurfer, eller er det bedre at være realistisk og fortsætte en normal barndom, mens hun udvikler sig på amatørniveau? Hun overtaler så sine forældre til at lave en aftale: Hvis hun kan komme på podiet i sin første internationale konkurrence, kan hun fortsætte med at konkurrere uden at skulle vente, ”indtil hun er gammel nok”… Hendes far var overbevist om, at hun ikke kunne klare det, så… Hvad havde de at miste? Hun kunne i det mindste spare lidt tid, indtil hun kun anså kite som en hobby.
Så der var mange ting på bordet den morgen i april 2004 til KPWT i Sables D´Olonne (Frankrig). Hun blev nummer 3… Et kort ophold på podiet, men et stort skridt i hendes nye liv.
En måned senere blev hun junior-europamester i „Sub´21”, og i juni 2004 vandt hun sit første verdensmesterskab i Istanbul. Gisela afslutter det fantastiske år i New Caledonia, hvor hun blev udnævnt til verdensmester i KPWT i november 2004.
Denne udvikling tvinger familien Pulido til at flytte fra Barcelona til Tarifa, som er sitesurfingens Mekka, hvor hun kan kombinere kitesurfing med sin skolegang. Hendes liv ændres fuldstændigt, og hun rejser til mange konkurrencer, og hun træner fire gange så meget som før. Derfor besøger hun “Red Bull Diagnostic & Training Centre”, hvor hun lærer at administrere sin træning og kontrollere, hvordan kite surfing påvirker hendes fysiske udvikling.
I 2005 fortsætter hendes fantastiske sportskarriere. Hun styrer KPWT (den anden i træk…) og vinder i de brasilianske og australske “Gravity Games”.
Men 2006 er det vigtigste år i hendes (korte) sportsliv… Hendes fysiske udvikling går ok, så hun kan træne mere og udvikle sig teknisk. Mens hun fører i KPWT-turneringen, får hun for første gang mulighed for at møde Kristin Boese, verdensmester i PKRA-turneringen. Det er årsagen til, at hun synes, at sejren i Fuerteventura i august 2006 er den vigtigste i hendes liv. Hun afslutter sæsonen med at vinde mesterskabet igen med fire sejre. Tre verdensmesterskaber i træk og 13 år gammel. Ja, “forud for sin alder” kan man vist roligt sige. Laureus World Stunt Awards anerkendte hendes indsats og nominerede hende som “Bedste atlet indenfor ekstrem sport”.
Denne sæson følger næsten samme manuskript, som Gisela skrev om de tidligere år… 2007 er første år, hvor hun konkurrerer i PKRA-turneringen, og det kunne ikke være meget bedre. Med tre runder af verdensmesterskaberne allerede vundet er Gisela øverst på ranglisten efter at have vundet to runder og blevet nummer to i den sidste.
Alt tyder på, at der vil komme mange flere titler…
www.giselapulido.es